Jeg er gået tidligt hjem

Jeg er gået tidligt hjem. Allerede klokken 15. Jeg kørte mor hjem og bagefter var det lige hjem til ryg-øvelser, for min ryg driller dobbelt nu. Den har altid været sådan lidt skæv og hvad har vi, men stillesiddende arbejde og fysisk omtrent inaktiv fritid dur bare slet ikke oveni, så nu er det på med viljen og i gang med øvelserne.

Det går faktisk godt med de øvelser. Før turen til København, var jeg gået i gang, men jeg kom fra det igen og det skal altså gøres dagligt, hvis det skal gavne, så jeg har taget ja-hatten på og er igen i gang med at træne til en smertefri ryg. Jeg kan mærke, at musklerne har så utrolig godt af at træne og bagefter af at strække ud. Kroppen bliver varm og bevægeligheden øges, så det er faktisk noget, jeg er temmelig glad for, når jeg husker det.

Jeg lokkede med både søde ord og godbidder, men …

Bagefter prøver jeg at lokke Oskar med ud. Ikke om han vil. Det regner! Han returnerer til sit lammeskind, hvor han ligger nu og snorker og jeg blev selv sådan lidt små-pivet, da jeg ikke havde hunden med som selskab og fik hurtigt overtalt mig selv til, at jeg godt måtte lade regn være regn og i stedet brygge en kop kaffe.

Jeg er gået tidligt hjem

Jeg har tumlet tung madras. Jeg tænker, at det er godt, at jeg siden har lavet ryggymnastik, for det gjorde godt nok temmelig ondt i ryggen, da jeg var færdig med at rede sengen. Kenneth har nemlig købt ny madras til mig – i IKEA af alle steder.

Elevationssengen han købte for godt et år siden er udmærket, men madrasserne er blødere end smør, der har stået ude på en sommerdag. Jeg synker ned i noget, der føles som et bundløst hul, når jeg lægger mig om aftenen og det er altså et koncept, min ryg aldrig nogensinde har sat pris på. Den elsker til gengæld noget, der ret beset kunne tåle sammenligning med et gulv. Hårdt og uden formildende omstændigheder. Fuld af hårde kanter. Det går fint i spænd med mig og min ryg.

Som at ligge på stuegulvet og jeg klager ikke

Nu har jeg fået en madras, der tåler sammenligning med stuegulvet. Jeg har sovet på den i en uges tid og min ryg er vild med det, men er så knudret sammen af muskelspændinger og slidskader, at den absolut ikke undlader at gøre mig opmærksom på, at den nu har fået nyt underlag. Jeg kan mærke, at det er det rigtige, men det kurerer jo ikke en ryg, der er i noget, der ligner alarmberedskab og bare føles, som alle muskler bare skriger og værker. Ting tager tid.

I dag fik den topmadras. Jeg forsøger mig med lidt forskellige indretninger. Vinteren er her og min topmadras varmer altså lidt, så mon det går an? I morgen ved jeg det og indtil da, skal jeg vist egentlig bare pleje min gode samvittighed med mere kaffe, strik og fornemmelsen af vinter. Jeg har tændt stearinlys i alle vinduer og glæder mig bare til, at Kenneth også kan holde fri og kommer hjem.

PS – der er også lys på hele Tjørnevang, som sidste år. Han skal nok finde vej hjem ;-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

 

Relaterede skriv

4 kommentarer

  • Svar
    Randi
    28. november 2017 at 11:33

    Hvor jeg kender det med en ryg, der ikke finder sig i alt, men kan holdes rimeligt på plads med øvelser, der er bare lige det det med øvelserne, der også skal laves, når ryggen ikke gør ondt – men det har min hjerne altså så svært ved at huske
    Jeg kan også godt li’ enmasse lys i vintermørket – de sidste 3 år, har der været skåret voldsom ned på sterinlysene, fordi Emil’s astma ikke var så glad for det – nu er Emil jo flyttet, men så har jeg selv fået diagnosen, men så er bloklys med bevægelig flamme og ledpærer heldigvis blevet til at købe for penge, så der er blevet investeret i nogle stykker
    God bedring med ryggen

  • Svar
    Mia mezin
    27. november 2017 at 18:42

    Tak :) ja det er noget værre stads! Varede din mors også længe? Godt at man har sit strik at gå op i :)

  • Svar
    Mia Mezin
    27. november 2017 at 17:08

    Kender godt det med skavankerne. Og de skal plejes så man kommer ovenpå igen. Jeg har ikke dårlig ryg, men til gengæld har jeg fået løse øresten som giver en følelse af at være på gyngende grund eller at være fuld uden at være det.. jeg er blevet behandlet i en smart svimmelhedsstol på privathospitalet Hamlet, som har fået ørestenene på plads nu. Men det gynger fortsat, det er vist meget “normalt” efter 3 mdr med drilske øresten ;) så jeg har idag efter arbejde, plejet mig selv med min elskede meditations/afslapnings-app og et blødt uldtæppe over mig i sofaen.
    Der er blevet til masser af strik i de sidste 3 mdr, da jeg mange dage har været henvist til at sidde i sofaen pga gyngeriet. En forfærdelig invaliderende lidelse både fysisk og psykisk, som jeg ikke ville ønske for min værste fjende.
    Heldigvis tror jeg på at mit er på retur til det bedre nu :)
    Hilsner fra det mørke og våde Christianshavn.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      27. november 2017 at 17:44

      Det er bare ikke sjovt, når fysikken begrænser, så det er på med staminaen og bare at klø på med de øvelser for mit vedkommende. Jeg ved, at du ikke har haft det sjovt de sidste måneder. Min mor har prøvet det samme et par gange, så det er et fænomen, der også virkelig begrænser bevægeligheden. Rigtig god bedring :-)

    Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)