Vi sparker onsdagen forsigtigt i gang

Vi sparker onsdagen forsigtigt i gang med en kop kaffe, mens det stadig er mørkt udenfor. Skraldemændene larmer pludselig – efter de nye, kørende plastcontainere – så man ikke længere kan ignorere dem. Ingen har sikkert overvejet den larm, der fremkommer ved kørsel på ujævne overflader og op og ned af kantstene, da de planlagde de nye systemer. Det har været helt andre faktorer, der har været i spil, da de ville spare penge på dagrenovationen. Containeren tømmes nu også kun hver anden uge. Jeg orker ikke at tænke på varme sommerdage …

Faktisk er vi helt klar, men der er plads til overraskelser

Til gengæld er jeg i gang med at tænke på de sidste julegaver. Faktisk er vi klar med de gaver, vi gerne vil give, men der er enkelte, jeg skal have pakket ind. De gemmer sig i en kurv, der står under bordet. De er hjemmestrikkede – og jeg skal lige have pakket dem ind og sat gavemærker på.

Vi sparker onsdagen forsigtigt i gang

Verdens sødeste hund, Oskar, snorker som et tærskeværk lyder

Oskar snorker. Han ligger på et lammeskind og på mit sisaltæppe lykkes det ham meget ofte at få det puffet sammen, så det omtrent bliver en lille rede, han kan ligge i. Så er der varmt og godt og han snorker lystigt og er faktisk ikke til at vække.

Han nyder at være tæt på og holder tilsyneladende meget af netop den plads, for sidder vi i stuen, vælger han ofte at gå her ind og lægge sig, selvom alternativet er en plads i sofaen på endnu et af hans lammeskind. Han henter mig endda om aftenen – eller forsøger, for han kommer ind og stiller sig foran mig, mens han kigger meget sigende på mig. Rejser jeg mig, fører han mig her ind. Han kan lide, når vi er her.

Vi laver aftaler og Oskar opdager ingenting

Mens han snorker, kommer Kenneth herind adskillige gange, hvor vi aftaler nærmere omkring dagens gøremål. Det er vores sidste fridag inden jul, så der er nok af ting på den liste, vi så fornuftigt har skrevet. Vi aftaler hvem, der gør hvad og hvornår. Vi strikker en plan sammen, mens Oskar snorker videre. Så viser jeg Kenneth de små overraskelser, jeg har i kurven. Han prøver et par vanter og passer dem. Så bliver de hans. Selvfølgelig.

Tænk, jeg glæder mig utrolig meget til juleferien …

Jeg får hæftet de allersidste ender, så de sidste ting kan vaskes, inden de skal pakkes ind. Jeg griner virkelig længe af den forestilling jeg har om Annemette, der åbner sin gave. Jeg glæder mig sådan til, at hun og Heidi kommer hjem på juleferie sammen med Irma. Det bliver forhåbentlig nogle dejlige dage, vi kan se frem til og jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg efterhånden også trænger til juleferie. Det bliver så godt.

Jeg er vist på oprydnings- og rengøringsholdet i dag, så mon ikke jeg skulle se af at slippe tasterne? Jeg tror det :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

8 kommentarer

  • Svar
    Mette
    22. december 2017 at 11:13

    Fat mod :) Man kan enten spule beholderen en gang i mellem eller sætte en ny, stor, ren affaldspose i efter hver tømning. Hvis man fjerner det organiske affald til kompostering i haven, og måske også frasorterer fx glas, papir, plast, pap og metal til genbrugspladsen, så ender man med ikke at have så meget affald, der kan komme til at lugte. Står affaldscontaineren i skygge, er risikoen endnu mindre.

  • Svar
    jette
    21. december 2017 at 23:59

    Jeg er helt forbløffet over, at den ordning ikke er indført i hele landet. Jeg tror, at vi har haft dem i 10 år snart. Jeg har ikke tænkt over, at de lugter værre end det gamle system. Til gengæld kan jeg forestille mig, hvor meget det sparer på skraldemændenes bevægeapparat. Her havde vi plastsække til stativerne til sidst og de var værre at slæbe med end dem af papir, fordi de var så glatte. Ved jeg fra de skraldemænd, som hver onsdag spiste Dagens middag hos mine svigerforældre, som havde dinér transportable her i Thyborøn city. :-) De fik tit gule ærter om vinteren.

  • Svar
    Lise
    20. december 2017 at 12:19

    I Jammerbugt kommune bestemmer man selv, hvor tit de skal tømmes.
    Og her kan man for et ekstra beløb få en pose til beholderen.
    Jeg har haft min i snart 6 år, og det fungerer perfekt. Jeg giver min en omgang rengøring 1 gang om året.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      20. december 2017 at 14:28

      Du har jo en ordning, der er helt anderledes og vist ikke tåler sammenligning med vores, Lise :-)

  • Svar
    Marianne
    20. december 2017 at 12:15

    Ja de er en udfordring de affaldscontainere.
    Lyder som I hygger jer idag. Og Oskar…..dejlig hyggelig hund. Har selv 3 små hunde der elsker vores selskab lige der hvor vi er . Man blir bare glad over de små væsner og over deres sjove finurligheder. Fortsat dejlig dag.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      20. december 2017 at 14:27

      Vi hygger da, men rengøring og oprydning er nu sjovest, når det er overstået :-)

  • Svar
    www.randiglensbo.dk
    20. december 2017 at 11:57

    De plastikcontainere til husholdningsaffald har fanden skabt. Vi har haft dem i nogle år nu, og jeg synes de er så uhygiejniske. I gamle dage skiftede man bare en papirsæk – nemt og bekvemt. Nu tømmer skraldemanden den der plastikbeholder hver anden uge, og selv om man er omhyggelig med at binde knuder på sine affaldsposer, før de lægges i beholderen, så bliver beholderen alligevel på en eller anden måde ulækker. Om sommeren er det værst – man skal virkelig gøre en indsats med rengøring af beholderen, hvis man vil gøre sig håb om at undgå, at den for alvor bliver ucharmerende.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      20. december 2017 at 12:08

      Ja, jeg glæder mig virkelig ikke, Randi… :-(

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)