Brunch på Helmuth

Det er muligt, at solen skinner og har gjort det siden morgenstunden, men hold nu op, som der er koldt ude. Vi skulle gå ganske kort tidligere i dag for at nå bestemmelsesstedet for vores brunch med Mikael og Oline og jeg nåede simpelthen at komme til at fryse for alvor på bare den korte tur fra Rantzausgade til Boulevarden. Jeg gik vel 300 meter, hvis jeg skal gætte og jeg frøs som en lille hund, da jeg drejede om hjørnet og fik øje på de unge mennesker.

Måske tænker du, at jeg så skulle have klædt mig bedre på og du har ret. Jeg var faktisk iklædt to uldne jakker. Den ene ovenpå den anden. Inden dem, var der flere lag af tekstiler og det hele var suppleret med støvler og et uldent sjal om halsen, så man kunne godt foranlediges til at tro, at det ville række. Det gjorde det bare ikke og mere ville have været bedre, men så var det et held, at der var varmt hos Helmuth, hvor vi havde sat hinanden i stævne.

Brunch på tid

Vi skulle prøve deres brunch. Det var såmænd udemærket. Faktisk var der ikke noget at klage på. Kun to ting kunne jeg have ønsket mig anderledes og det var måske at stedet havde været hyggeligere, men det er jo en personlig præference og har intet med mad eller betjening at gøre. Det har jeg intet at udsætte på. Den anden ting var, at jeg synes, at det – selvom stedet naturligvis på den måde tjener mere, hvis der er kunder til det – ikke er i orden, at jeg får et – for mig – beskedent vindue på 1 time og 50 minutter til at ankomme, blive placeret, stå i kø for at hente diverse ved den buffet, der udgør brunchen, spise, hygge, betale og forlade stedet, men det er tilsyneladende betingelserne og det var ikke noget, vores bestiller havde været opmærksom på, da bordet blev booket.

Vi nåede det, men jeg kunne sagtens have brugt mere mad – jeg er en langsom spiser – og jeg kunne bestemt også godt have brugt mere tid til at tale med de andre, slappe af og hygge mig. Også efter maden, hvor jeg nyder at sidde lidt og slå mave, inden jeg skal videre ud i byen.

Brunch på Helmuth

Gider jeg så det en anden gang?

Det sidste gør, at jeg ikke bestiller bord på Helmuth en anden gang. Jeg betaler, så jeg bestemmer også, hvornår jeg er færdig og klar til at forlade stedet igen og det skal ikke være før jeg er mæt af både mad og selskab.

Gad vide hvad der gik galt der?

Efter maden var vi oppe omkring Athena Smykker for at hente min ring, som har været ude for at blive gjort mindre. Det var ikke lykkes. Jeg ved ikke, hvad der er sket, men den er kommet tilbage i akkurat samme størrelse, som den havde, da jeg indleverede den. Det er ikke Athena Smykker, der har skylden for det, men en samarbejdspartner, som tilsyneladende har sovet lidt i timen. Nu tager vi den en gang til for Prins Knud og så skal det nok ende med at lykkes. Ringen er helt sikkert værd at vente på og servicen er altid i top i butikken. I dag var ingen undtagelse :-)

Ingen bytur til mig i dag

Kenneth havde glemt en aftale, så i stedet for en dag, hvor vi kunne slentre en tur gennem Aalborg, måtte vi ret hurtigt retur til Gug. Her sidder jeg nu og nyder, at det ikke var mig, der skulle til møde, men mig, der kunne tage Oskar med ud i det gode, men kolde vejr.

Nu er det vist tid til en eftermiddagskaffe og lidt strik. Jeg gider så gerne.

God lørdag til dig ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

10 kommentarer

  • Svar
    Ida
    25. februar 2018 at 18:01

    Den Rustikke i Aarhus har samme princip. De fortæller det ikke (nødvendigvis) ved bestilling. Da min mand havde fødselsdag inviterede vi familien ud, og vi ventede og ventede og ventede på retterne, på et tidspunkt (hvor vi endnu ikke havde fået desserten (som vi på det tidspunkt havde ventet på i 20 min., sagde de, at vi skulle være ude 10 minutter efter), jeg blev så forarget. Hvis de selv havde rubbet neglene ville vi sikkert ikke have opdaget at vores bord var tidsbegrænset. Det værste var, at de ikke forstod, at vi undrede os.. Det blev vores sidste besøg der, synd for dem, og deikkepengene plejer endda at sidde ret løst på os… Måske vi bare skal blive bedre til at spørge, om de har den praksis med tidsbegrænsningen, jeg er bare lidt gammeldags hvad angår mine forventninger til restauranter..

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. februar 2018 at 10:13

      Så er jeg også gammeldags, Ida og sikke en ærgerlig oplevelse for jer. Måske er det ved at være almindeligt med den tidsbegrænsning. Jeg er ikke ude at spise så ofte i Danmark, så jeg har noget kvalificeret bud på det, men det ville også begrænse min lyst til at bruge pengene på danske restauranter, hvis det var tilfældet :-(

  • Svar
    Marianne
    24. februar 2018 at 20:23

    Uheldig oplevelse, øv. Har engang været udsat for at blive præsenteret for regningen inden vi havde rejst os. Jeg blev så edder tosset og kom der aldrig igen. Man kommer jo for at hygge og så må man lade være med at tage flere ind. Basta. Imorgen skal vi til barnebarns barnedåb. Og det er hyyyygge.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      25. februar 2018 at 10:13

      Jeg håber, at I får en skøn dag og en helt uden regning og tidsbegrænsning for hyggen, Marianne :-)

  • Svar
    Ulla Andreasen
    24. februar 2018 at 17:31

    Jeg oplevede de på Peace i onsdags var til fødselsdag der, vi havde også 2 timer det syntes jeg ikke er ok. Men som jeg kan se er det sikkert sådan det er.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      25. februar 2018 at 08:47

      Nej, det er ikke i orden, medmindre det er tydeligt, inden man sætter sig/bestiller bord, at det er sådan. Øv for en kedelig oplevelse på en fødselsdag, Ulla :-(

  • Svar
    Randi
    24. februar 2018 at 17:04

    Det er vist helt almindeligt, at man har to timer til at nå det hele ved sådan en brunch buffet. Det har vi i hvert fald oplevet flere steder rundt omkring.
    Jeg blev helt blød om hjertet, da jeg læste, at I havde spist hos Helmuth – bare på grund af navnet. Min far hed nemlig Helmuth :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. februar 2018 at 17:28

      Ja, det er helt almindeligt, Randi. Vi vælger normalt de steder fra, for jeg vil gerne selv bestemme, hvor hurtig, jeg skal spise – nu det er mig, der betaler – men denne gang var bestiller ikke opmærksom på, at det var sådan hos Helmuth her i Aalborg :-) – og navnet, det er skønt :-)

  • Svar
    Moster Tulle
    24. februar 2018 at 16:55

    Præcis det har jeg oplevet på MASH i Kbh. Vi var et selskab på 9 personer, som havde taget den store tegnebog med, men det ændrede ikke på at vi blev smidt ud efter 2 timer. Regningen….ja, den lød på knap 8.000. Måske har de siden ændret det, jeg ved det ikke, jeg ved bare, at jeg aldrig sætter mine ben hos MASH igen.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. februar 2018 at 17:25

      Det er helt almindelig praksis nogle steder med tidsbegrænsningen, men heldigvis for os, som kan lide det anderledes, er der stadig masser af steder, som ikke gør i dette. Man skal bare være vågen, når man vælger sit sted at spise og det er jo rigtig ærgerligt at møde det, når man slet ikke er forberedt på det, Moster Tulle. Man føler sig både afvist og udnyttet, når man lige har lagt sine penge og så ikke selv bestemmer (inden for rimelighedens grænser naturligvis) hvornår besøget på stedet slutter :-(

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)