Min søde nabo Leo har et problem. Ikke sådan et stort og massivt af slagsen, men alligevel et som optager en del af hans tid. Hans naboer har noget med skvalder. Altså mest konen derovre. Hun ka’ godt lide det – specielt når det blomstrer.
Hun lader det stå. Hun lader det endda blomstre. Hun går lige forbi det uden tilsyneladende at ænse det. Hun går endda så vidt som til at lade det gro i bunden af hækken. Hækken han deler med hende. Men han undlader ikke at kommentere det – når lejlighed byder sig, altså. Og det gør den jo heldigvis tit…
I morgen laver jeg en pamflet, med billeder og skønskrift. Jeg pynter den med min nyudsprungne skvalderkål. På pamfletten skriver jeg:
5 kommentarer
W:A:N:N:A:B:E
14. juni 2004 at 10:33S? er jeg En Gammel Gnaven kone, for skalderen skal ikke mere end titte frem af jorden, for jeg har kulegravet dens ?kle lange r?dder og sendt den i kompostspanden ;=)
Liselotte
13. juni 2004 at 18:54Hmmm… han er skide ligeglad med at amerikanerne med gl?de betaler US dollars for skidtet.
“De er ogs? s? tovlige”, var hans eneste kommentar…
Nogen gange, s? minder han mig om Walter Matthau i Gnavne gamle m?nd, alts?… ;-)
Grith
13. juni 2004 at 18:33God id? – s? kan det v?re han begynder at se lidt positivt p? det – jeg synes da det ser flot ud:-)
Liselotte
13. juni 2004 at 16:57Jamen de pynter… og jeg s?rger faktisk for at plukke dem inden de begynder at fordele alle deres fr?, s? lidt hensyn tager jeg da ;-)
Pernille
13. juni 2004 at 11:47Hvis jeg bare havde et lille bitte stykke jord, s? skulle de nok f? lov at vokse (n?sten) frit ;-)