“Hvordan har du det med at være nøgen?”, spurgte han så…
Hvordan jeg har det med at være nøgen kan ikke besvares enkelt og bestemt heller ikke uden en uddybning af de nærmere omstændigheder i forbindelse med nøgen-seancen. Jeg har meget varieret syn på at optræde nøgen og de er allesammen tæt forbundne med de rammer jeg skal være nøgen i. Jeg er jo mærkelig.
F.eks. er det ikke udtalt problematisk for mig, at være nøgen under omklædning og efterfølgende legemeafvaskning, når det altså foregår herhjemme, i en svømmehal, efter endt svedudsondring i forbindelse med al den sport jeg ikke dyrker og mere i den boldgade.
På stranden elsker jeg også at være nøgen. I Vesterhavet skal man være nøgen, synes jeg. Hjemme – og det her er sagt i al fortrolighed – kan jeg faktisk vældig godt lide at være nøgen og jeg optræder da også ganske ofte som Eva, men med den lille nødbremse, at et eller andet stykke heldækkende tekstil altid er indenfor rækkevidde.
Til gengæld ville jeg synes det var enormt pinligt, hvis jeg en morgen skulle glemme at iføre mig passende gevandter inden jeg forlod matriklen. Det er så pinligt – også for andre mennesker – at mødes i professionelle rammer, når den ene part er nøgen. Altså medmindre man arbejder inde på Gøglerbåden.
Jeg selv er vokset op med et meget afslappet forhold til den nøgne krop. I mit barndomshjem var vi ikke blufærdige. Sådan var det og det samme gør sig gældende for manden herhjemme. Til gengæld kom min svigerfar så også grueligt galt afsted for år tilbage på netop den konto…
Vi er helt tilbage i de småbornerte 60’ere, hvor svigerfar en dag står nede hos købmanden. Ind træder en af børnenes legekammerater. En yndig lille pige på omtrent 5 år. Min svigerfar hilser pænt på pigens mor, hvorefter han bukker sig ned for at sige pænt goddag til hende. Hun kigger ham lige ind i øjnene, hvorefter hun højt proklamerer:
“Jeg har set din tissemand!”
Svigerfar forsøger at forklare, for det er faktisk sandt. Pigen er om søndagen kommet op for at ville lege med børnene. Hun har ringet på hoveddøren, men ingen er kommet ud for at lukke op. Fortvivlet begynder hun at hamre på døren, for så må de da høre det derinde og ganske rigtigt. Svigerfar hører bankeriet og traver ud i gangen, hen til hoveddøren, for at kigge ud af dørspionen.
I mellemtiden er den lille pige blevet enig med sig selv om, at det bare er for underligt, at de ikke svarer derinde. Hun tager derfor en rask beslutning. Hun vil råbe ind af brevsprækken.
Resten er historie og endda en sådan en af slagsen, at den kom til at lyde alt for ynkelig den mandag nede i købmandsbutikken på Blegdamsvej.
Morale – lad være med at montere en brevsprække og har du en, skal du enten være tækkelig eller bortoperere den. Du ved nemlig aldrig hva’ der stikker næsen i din brevsprække næste gang du går forbi…
11 kommentarer
Skal jeg rense blæksprutten? af Slagt en hellig ko
15. februar 2019 at 10:39[…] et andet sted i køkkenet. Det er altså bestemt ikke fra fremmede Kenneths passion for mad kommer. Min svigerfar kunne lave mad, så ikke et øje var tørt. Hans viden og interesse lever videre hos sønnerne, som […]
Jan Christensen
2. januar 2012 at 10:55Hej Liselotte m.fl.
Jeg læste lige dine ord om nøgenhed i forskellige situationer. Jeg er som du naturist (http://nudebook.dk/profile/360), men har oplevet, at vi selv som naturister ikke altid er frie af de sædvanlige konventioner. Ved mit første besøg på en naturiststrand (Tisvilde 1975) lagde jeg mærke til en sydlandsk udseende kvinde i starten af 30′erne. Hun kom gående fra tekstilstranden og havde en let udringet sommerkjole på. Grunden til at jeg lagde mærke til hende, var at hun var meget velskabt og flot og desuden satte kursen hen mod et sted ca. 30 meter fra mig. Hun havde et tæppe med, som hun forsøgte at brede ud på sandet. Medens hun gjorde det med den ene hånd, holdt hun den anden hånd over sin udskæring, når hun bukkede sig ned for ikke at vise for meget kavalergang. Da hun endelig fik anbragt tæppet, rejste hun sig op igen og trak kjolen op over hovedet. Hun var nu helt nøgen, da hun slet ikke havde haft noget undertøj på. De næste par timer hhv. lå hun ugenert på sit tæppe eller gik fra tæppet ned til strandkanten og badede. Indimellem gik hun lidt rundt på stranden som den naturligste ting i verden i sit flotte Eva-kostume.
Min pointe er at vi har en konvention, når vi er påklædt, en anden når vi agerer som naturister. Og det burde egentlig ikke være nødvendigt, vel????
Bare mig
Jan
Louise
23. december 2008 at 18:57Da jeg gik i 3.G ringede en veninde en aften og på mobilen fortalte, at hun var til kursus i croquistegning, men at modellen var blevet syg, og nu ledte de desperat efter en, der kunne stille op i stedet for… Og så havde hun tænkt, at jeg lignede sådan en, der stillede op som model til præcis sådan noget…
Jeg vidste faktisk ikke hvad croquisregning var, så jeg sagde bare “Ja, ok”.
Min veninde bliv vildt glad og råbte ud i rummet, at jeg kom og stod model for dem lige om lidt, og jeg kunne høre begejstringen blandt de andre tegnere i baggrunden.
På vejen derhen talte jeg så med tegnelæren i mobilen, hun var sød, og satte mig ind hvordan tingen foregik. På et tidspunkt sagde hun ordet “nøgen”….
Jeg skulle stå model NØGEN!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Jeg fik straks forklaret croquislæreren, at det gjorde jeg bare ikke!! No way!!!
Der var ikke tid til diskussioner, så vi enedes om topløs!! Det er jeg alligevel altid på stranden, det kunne jeg acceptere.
10 minutter efter stod jeg i et rum med 12 tegnere. Jeg var kun iført trusser, og prøvede at lave nogle figurere og holde kroppen i totalt ro. Det var hundesvært!!
Imens tegnede tegnerne, der var helt stille og vildt meget koncentration i rummet. Folk gik totalt op i det. På væggende hang der massevis af tegninger af modeller, alle nøgne. Mange af tegningerne var fede.
Jeg ved ikke, hvad der gjorde det… Om det var stemningen, koncentrationen og roen i rummet og blandt tegnerne… Eller de mange tegninger på væggen.
Men da lige da den lange pause var slut tog jeg en beslutning, og så røg trusserne… Og der stod jeg så, splitternøgen foran 11 fremmede mennesker og en veninde fra gymnasiet og en tegnelærer, der sendte mig lille, anderkendene nik og et smil. Det kildede helt VILDT i maven.
Men tegnerne gik igang med at tegne som før, lige så koncentrede og med samme iver, og snart stod jeg “bare” model, lige som før…
Da vi var færdige fik jeg 400 kroner, og gik, mens tegnerne gennemgik deres tegninger… Jeg var nærmest helt høj, målløs over at jeg havde gjort hvad jeg lige havde gjort. Men på den fede måde! Jeg havde svært ved at få armene ned.
Lidt senere ringede min veninde og fortalte, at der var stor ros fra hele holdet, og at hun syntes at jeg var for SEJ!!!
Og to dage senere ringede tegnelæreren og spurgte, om jeg havde mod på mere modelarbejde.
Det er syv år siden nu, og jeg er stadig ude som nøgenmodel til tegning, croquis, skulptur, maleri, mindst en gang om ugen!
Slagt en hellig ko… » Jeg husker…
27. januar 2006 at 21:29[…] Jeg husker hvordan vi nøgenbadede i poolen en sen nat. En frygtelig bunke mennesker, som havde det drønskægt og jeg husker Helle, som ikke var meget for det i begyndelsen, men som kom efter det med en pludselig frimodighed, som var helt og aldeles henrivende. […]
Thomas Balle
14. september 2004 at 23:56Ikke at det lige har s? meget med netop den historie at g?re. Men jeg kigger herind i ny og n? og jeg vil bare sige at jeg tit t?nker p? at du garanteret er en god mor, hustru og skribent. Det var det.
Liselotte
14. september 2004 at 20:42Jeg skal pr?ve… og tak :-)
Anja
14. september 2004 at 19:06Mere af den slags ;O) Du skriver alts? fantastisk! Og det var en morsom historie ;)
Liselotte
14. september 2004 at 12:39Jeg elsker den slags familie-historier, som ikke bli’r ringere med ?rene. Myter er til for at vokse og sprede smil, r?dsel, grin eller bare gys :-)
Michael
14. september 2004 at 12:11S?d historie der f?r ?n til at tr?kke p? smileb?ndet :)
Simon
14. september 2004 at 12:03h?h?, kommer af en eller anden grund til at t?nke p? fjernsyn for dig programmet ‘Et Lille ?jeblik’ hvor en dreng/pige(?) f?r en finger i klemme i en brevskr?kke.
Hvis man k?der det sammen med din historie, kan det have endt grumme galt :)
erlando
14. september 2004 at 11:55Hahaha.. Fantastisk historie.. :o)