Så er jeg her endelig!

Sådan! Så er vi her, jeg har sovet til klokken 10! Jeg er frisk som en havørn og klar til en hel lang dag i mit elskede København og hvad sker der? Det øsregner. Det ikke bare regner. Det gør mig med sikkerhed gennemblødt og jeg ender med at måtte opgive halvdelen af mine planer, men pyt… jeg er her.

Aftenen i går bragte os en tur ud omkring Rødovre og minderne væltede frem. Jeg har arbejdet i Rødovre for mange år siden. Jeg har travet kvarteret nede bag Tårnvej tyndt, for jeg arbejdede nede i et hyggeligt villakvarter, hvor jeg havde mit eget lille hjørne, min egen lille skalpel og et uomtvisteligt talent for at reparere vores “computer” i kælderen. Det er vand under broen, men det er sjovt at opleve, at en vej kan fremkalde så mange minder og følelser.

Denne formiddag befinder jeg mig i Valbys hyggeligste kvarter. Min fornemmelse er, at jeg kunne være endda meget tæt på Anita og Andreas, så ser jeg Anita med barnvognen, kaster jeg mig over hende, men med mindre entusiasme end jeg gjorde forrige gang jeg var sammen med et par bloggere. Man skal jo nødig skræmme livet af folk ;-)

Københavnerturen står og blinker ude i horisonten, så jeg tror jeg tager mig en stille kop kaffe mere og så kaster jeg mig til gengæld også ud i Rådhuspladsen, Gammel Torv og Latinerkvarteret, gør jeg!

PS – jeg glemte vist at fortælle, at det er en børnefri tur – de gad ikke at skulle med. Spørg om jeg græder… ;-)