Alt for længe siden…

Det er alt for længe siden, at jeg har brugt en hel dag i køkkenet med at bage. Nu trænger jeg…

Der skal først og fremmest bages rugbrød. Jeg har levet af industrifremstillet rugbrød og det tåler altså ingen sammenligning med det hjemmebagte, som forøvrigt bare er en pakke færdigblandet, som alligevel ender med både at smage meget bedre og ikke mindst, holde sig friskere indtil det er spist, hvilket ikke plejer at vare længe.

Jeg skal bage kager. Der kommer kaffegæster i morgen og jeg vil gerne, at de føler sig velkomne. Det er længe siden, at vi sidst har set dem, så de skal forkæles lidt, men mon ikke det ender med en gulerodskage og nogle æblemuffins. Begge dele plejer at forsvinde som dug for solen.

Måske ender det med en chokoladekage også, men i så fald må jeg hellere bryde sammen og tilstå, at det er min egen søde tand, som så har følt sig nødsaget til at insistere.

Måske nogle chokolademuffins…

Brød ville jeg som sagt starte med. Rugbrød, men herefter skal jeg have lavet madbrød, men i moderate mængder, for Oline tager på koloni i næste uge, så der bliver spist en anelse mindre end normalt. Sagde jeg “en anelse”? Næ, måske jeg bare skulle droppe det, for det pigebarn indtager enorme mængder mad hver dag for øjeblikket, så i virkeligheden er hun nok den største aftager af de madbrød.

I stedet vil jeg bage nogle af de gode, fyldte brød. Dem med frisk rosmarin, cherrytomater, feta og gode sorte oliven. Dem vi ikke kan lade stå ret længe. Dem jeg aldrig har prøvet at lave for mange af.

Oppe på bordet står 8 kg hvedemel og venter…