I weekender uden aftaler, er det bedste jeg ved, at lave en kop kaffe og tage den med ud på terrassen, for at få en fornemmelse af vejret. Der hersker som regel stilhed derude, men denne morgen havde jeg en solsort siddende på skorstenen, som underholdt så vældigt.
Når jeg kigger mod syd, kan jeg, mellem hustagene, lige nøjagtig skimte Kongshøjskoven og markerne omkring den. Denne formiddag ligger regnen tungt derude, men hvor jeg stod var der kun en smule støvregn, så jeg nød min kop kaffe, mens jeg lod Oskar foruragere og jage en stakkels morgenforskrækket mus.
Jeg er glad for min morgenudsigt, for den minder mig om, at der ikke er langt til skov og marker. Det er bare at tage traveskoene på, så er jeg der næsten.
4 kommentarer
Liselotte
21. maj 2006 at 17:09Åh… de er gamle Frederikke, så det husker jeg ikke, men de ville ellers være gode, fordi der er glas, som forhindrer, at lysene slukkes af blæsten.
Frederikke
21. maj 2006 at 17:07Liselotte, på bordet står der to sorte runde lygter – hvor har du købt dem henne? Jeg leder nemlig efter en til Cirkelines grav, men er bare gået forgæves så mange gange.
Liselotte
21. maj 2006 at 11:44Jo, livet er skønt Hanne – og jeg klager bestemt ikke :-)
God søndag til dig også :-)
Hanne
21. maj 2006 at 10:48Jo, er livet ikke skønt!
Hvor vi vi heldige, og hvor er det dejligt, at have blik for det!
God søndag.