- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
23 kommentarer
Liselotte
28. juni 2006 at 09:41Vi må have fat i de fede jobs så… ;-)
Hanne
28. juni 2006 at 09:40Det er der ingen tvivl om!…
Uhh…min drømmebil er en Mercedes Slk.
Jeg ELSKER den bil!
Hvis jeg boede i USA ell. Italien anskaffede jeg en sådan prompte!
Jeg så i avisen igår, at for at rekruterre folk til de fede? jobs, var der nogle steder goder som lækre firmabiler!
Liselotte
28. juni 2006 at 09:23Volkswagen og Mercedes kan man grine af alt det man lyster, men de kører bare… i en uendelighed. Det er noget af det mest driftsikre der findes, men jo heller ikke helt billige biler :-(
Hanne
28. juni 2006 at 09:10Ja, jeg elskede også den bil, men skiftede den ud med en mere økonomisk “Polo”! Iøvrigt så til gengæld enorm driftsikker!
Liselotte
28. juni 2006 at 08:48Det er en fantastisk bil. Vi havde et par stykker i mit barndoms hjem og sidenhen investerede Kenneth og jeg i en Citroen CX Familiale, som havde plads til 7 og en kørekomfort, som var ud over det sædvanlige.
Vi kørte til Provence i den og aldrig har jeg kørt så behageligt, som i den. Det var som at køre på luftpuder. Jeg elskede den bil, men en skønne dag kunne vi ikke længere have Alexanders kørestol i den og måtte have en bus.
Hanne
28. juni 2006 at 08:35For sure, Liselotte…..!
Den blev da også hurtigt skiftet ud med en en mere behagelig Citroen, du ved den der (kunne/kan?) hæve sænke sig. (over 20 år siden)
Iøvrigt den bedste bil jeg har haft. Men pokkers dyr i rep.
Liselotte
28. juni 2006 at 08:25Ha ha ha… det var dagens morgengrin Hanne :-)
Skøn historie, omend det her kunne diskuteres om ikke også du var til fare for alt og alle Hanne ;-)
Hanne
28. juni 2006 at 08:18Du har fuldstændig ret Liselotte……….min egen mor f.eks!
Jeg har kørt med hende 1 gang, siger og skriver en gang (i de 30 år hun har haft kortet).
Efter denne eneste gang, må jeg have fået en posttraumatisk oplevelse……men jeg nægter, at køre med hende. – Man kan ikke skifte gear på den måde!!! Det kan ikke lade sig gøre(i princippet!)
Iøvrigt minder det mig om engang, jeg havde et job i Dronninglund. Og skulle tage turen til arbejde (ca. 35 km.).
Jeg havde en lille firekantet Morris. Sød , meget brugt lille bil, men altid problemer med bremseren.
Til sidst var det sådan, når jeg startede den fra Dr.lund, håbede jeg bare på, at der ingen stop ville forekomme undervejs. – Bare “glide” gennem lyskryds o.s.v.
Så skete der , at bremseren en dag svigtede totalt, med det resultat da jeg skulle overhale en traktor på vejen mellem Dr.lund og Hjallerup, var jeg nødt til at overhale indenom på cykelstien (Morissen kunne liiiige være der). Landmanden så noget måbende ud!
Hvordan jeg kom gennem tunellen (helskindet) har jeg fortrængt, men hjem kom jeg da (og kollegaen).
Liselotte
28. juni 2006 at 07:42Mie og Irene har ret. Man burde kunne mobilisere tålmodighed og overbærenhed, men der er altså også ældre mennesker, som er mere til fare for trafikken end noget som helst andet…
Mie
28. juni 2006 at 07:19*G* Og min mor griber fat i det dersens håndtag over vinduet, når hun sidder på passagersædet, og jeg kører. Har valgt at ignorere det…
Sværere er det at ignorere den der hvislende lyd “iiiiiissshhhhh”, der samtidig kommer fra hende, når hun bider tænderne sammen og trækker luft ind… måske i panikangst eller noget???
:D
Nadia
28. juni 2006 at 01:20Minder mig lidt om min kære mor som automatisk slå hånden ud efter mig, når hun bare bremsede lidt op. Også selvom der INGEN/INTET lå/sidder på passagerer sædet. (Dette skyldtes en gang hun bremsede op og alle hendes madvarer røg på gulvet fordi hun ikke nåede at gribe fat i det).
Irene
28. juni 2006 at 01:19Gode bilister, husk lige at en dag er det jer der er gamle og krampagtigt vil bevare jeres kørefrihed … ;-)
Mie
27. juni 2006 at 22:20Såsåsåsåsåååå…. ta det lugnt, va!! Der skal være plads til os alle….
Jow jow!
(og bare rolig – det totale overskud skal nok forsvinde på et tidspunkt… bare helst ikke lige med det samme, vel ;-)
Liselotte
27. juni 2006 at 22:13Jow jow… det bliver sjovt Ella :-)
Ella
27. juni 2006 at 21:51Du ved ikke hvad du går ind til – eller jo, det ved du netop ;-)
Liselotte
27. juni 2006 at 21:49Med dig ved rattet!
Når jeg sidder ved det, sker der noget meget grimt og ukontrollerbart ;-)
Ella
27. juni 2006 at 21:48Med dig eller mig ved rattet? ;-)
Liselotte
27. juni 2006 at 21:46Ella… jeg LOVER at jeg skal vise mig fra den allermest tålmodige side, hvis vi skal køre sammen. Jeg lover det! :-)
Ella
27. juni 2006 at 21:42Blodtrykket Liselotte – blodtrykket ;-)
Liselotte
27. juni 2006 at 21:36Oline synes jeg er frygtelig pinlig at køre med…
Hvorfor mon hun har det sådan?
Gitte
27. juni 2006 at 21:35GAMLE FJOLS, KØR, råbte 3-årig fra bagsædet, så sent som i morges, da vi holdt for rødt i et kryds…. og jeg ved godt, hvor han har det fra… så jeg mener, det samme, som hende, der sagde noget, lige før… :-)
Liselotte
27. juni 2006 at 21:17Jeg kan blive så edderspændt rasende… men det er jo i virkeligheden spild af gode kræfter :-)
styx
27. juni 2006 at 21:01Ca. 1/3 burde trækkes tilbage direkte