Bjørnestrik

Strikketøjet kan give ro og det benytter jeg mig af. Jeg strikker på livet løs lige nu og det er både sjovt og hyggeligt. I forgårs strikkede jeg handsker.

Jeg har længe været vild med Urban Rustic Gloves og fandt forleden det helt rigtige garn. Nu er der fluffy kørehandsker, med sideknap og bamsefingre, når de altså er færdigmonterede.

Der er gerne flere projekter i gang og for øjeblikket er jeg så heldig, at der er plads til et nyt i garnkurven.

Jeg afventer, for jeg har et projekt, som jeg frygteligt gerne ville i gang med, men jeg har ikke mønstret på det og håber i mit stille sind, at få det indenfor en tid. Sker det ikke, har jeg skam andre ting, som ligger i hjerneskuffen og venter.

Fetching er smukke og farven er en af mine yndlinge, så selvfølgelig faldt jeg for dem, da jeg så dem første gang. De er ikke vanskelige at strikke, så det er vel bare et spørgsmål om, at jeg tager mig sammen og henter strikkepinde og garn frem fra gemmerne.

Når der ikke er plads til flere handsker og halstørklæder, må de forvandles til foræringer og jeg kender heldigvis mange, som gerne aftager. Julen nærmer sig og det kunne tænkes, at der var mennesker i min nærhed, som måtte smile sødt og påtaget glad juleaften, fordi jeg måske ender med at vælge, at begave dem med noget af hjemmestrikken.

Eftermiddagen er afsat til strikning og en god film set sammen med Alexander, som heldigvis endelig ser ud til at respondere på antibiotikaen. Han er i bedring og det er dejligt at se. Vi skal vist se en film, som handler om grizzlybjørne og den slags er tilstrækkeligt til at give mig mareridt de næstkommende nætter, hvilket ser ud til at more Alexander gevaldigt.

Jeg har et tilbagevendende mareridt, som inkluderer en grizzly, store labber, tænder så lange som et ondt år og fuldstændig ulogisk og egentlig ganske uforståeligt, er mareridtet henlagt til Alaska, som jeg aldrig nogensinde har frekventeret. Jeg har ingen forklaring på den tilbagevendende drøm, men den har fulgt mig gennem snart rigtigt mange år, så den er ikke ukendt og kunne naturligvis vende tilbage efter sådan en filmproduktion, men Alexander har sværget, at skulle det ske, må jeg godt komme ind til ham og sove. Med den melding er jeg naturligvis klar til at udfordre endnu en af mine underlige sider.