Rødt

Jeg kan godt lide rødt som en farveklat hist og her og faktisk klæder farven mig vist vældig godt, men jeg ejer intet rødt, for det er en tand for dramatisk for mig. Til gengæld er jeg omgivet af rødt. Allevegne er der rødt, når jeg bevæger mig ud, for huset er rødt (lidt endnu) og blomsterne er for tiden også overvældende røde.

I krydderurtebedet er der masser af blomster for øjeblikket, men de, som virkelig skiller sig ud, er røde og sidder på solbærsalvien ( Salvia Microphylla). Det er en fin og luftig lille busk, som er vokset til en fin størrelse i løbet af denne sommer.

Svigermor forærede os den tidligt på sommeren, for hun var selv ked af, at den ikke rigtigt trivedes i hendes lerjord i Farum, så den blev overflyttet til Jyllands fede muld og det hjalp tilsyneladende.

Nu er planten forvandlet til en lille busk, som stortrives. Bladene er smukke, saftigtgrønne og med en umiskendelig duft af solbær, når man knuser dem forsigtigt mellem fingrene. Bladene kan med fordel kommes i en kande te. Bare en god håndfuld skyllede blade smidt direkte i tepotten og en helt almindelig te forvandles til den skønneste solbærsmagende drik. Jeg er vild med den busk.

Blomsterne er lysende røde. De står lige nu som små lygter og lyser hele bedet op. Det er anden gang i år, at planten blomstrer. Jeg ved ikke, om det er sådan den altid gør, men i hvert fald tilføjer blomsterne efteråret et strøg af farve og det er slet ikke så ringe en egenskab at have.

Solbærsalvien er så langt fra at være den eneste røde farveklat i haven lige nu. Mange af mine Dahlia er røde og specielt én faldt i øjnene denne formiddag. Den er så rød, så man næsten tror, at det er løgn…

Den er utrolig smuk og som det ses, er den slet ikke færdig med at blomstre. Jeg har allerede hentet adskillige blomster fra den og den fortsætter ufortrødent.

Denne blomst fik lov til at stå derude. Det er stadig en fryd, at gå den daglige tur gennem haven. Nok pynter jeg ikke på det, som er derude, men jeg nyder at kigge på det og ikke alt skal barberes væk, bare fordi jeg opholder mig mest indendøre.

Vaserne er fyldte. Udenfor er bedet ved at sprænges af utallige, store og svulmende blomsterhoveder og jeg nyder, at solen er kommet frem, så det er en fornøjelse med en smule udendørsliv. Hjernen kræver pauser og luft og så er det ualmindelig praktisk, at man kan hente det hele lige udenfor køkkendøren. Det gjorde jeg for et øjeblik siden. Haverummet er stadig grønt, men der er meget rødt at kigge på. Det er i orden med mig.