Den kærlighed…

Nogle af os kan holde ud uden at blinke, eller blive det mindste trætte, for når kærligheden driver værket, er der næsten ingen grænser for energien.

Sådan har det været for Oskar de sidste to dage. Han er forelsket og har været det, siden han mødte hende første gang…

Trods underbid og udstående øjne, er hun simpelthen hans livs kærlighed og han viger ikke fra hendes side, hvilket ind imellem giver lidt problemer, for hun ankommer ikke alene. Med hende er Oskars – engang – bedste ven, Sofus.

Nu er de ikke i stand til at etablere andre følelser for hinanden end indædt jalousi og hende den lille frøken er ikke sen til at udnytte, at de begge er vilde med hende. Hun svanser omkring og er til fals konstant, men når det lykkes hende at få drengene til at slås, forsvinder hun umærkeligt og får sig et øjebliks fred, uden de to ivrige bejlere.

Oskar nærmer sig en tilstand af udmattelse, så det er hans held, at Sophie og Sofus lige er taget afsted med deres ejere. Nu sover han i sin kurv. Det er jeg sikker på, at han gør resten af dagen, den lille, forelskede stakkel.