Så meget jeg har nået…

Morgenen startede inde ved en af de smukke og meget velholdte bygninger vi har i Aalborg, nemlig banegården. Ikke en vind rørte sig og allerede klokken 9 var der varmt, men min opgave skulle udføres i skyggen, så jeg nød bare, at jeg var i god tid.

Jeg slentrede bagom, ind langs sporene og nød rejsefeberen, som langsomt var ved at indfinde sig derinde. Der var ikke mange tilbage på perronen, da toget mod København var fyldt op.

De som blev tilbage, tog sig god tid til avislæsning, en stille sludder og rolig venten på toget, som skulle den modsatte vej.

Jeg nød køligheden i skyggen. Allerede så tidligt i morges kunne jeg mærke, at dagen ville blive varm og det kom til at holde stik.

Efter endt opgave var der en mellemtime og Alexander ligger lige nede bagved banegården, så jeg fortrak i retning af Aalborgtårnet og Almindingen.

Der er ualmindelig smukt inde på kirkegården, så jeg nød turen gennem alléen, som fører op til det sted, hvor Alexander ligger. Her sad jeg stille den næste time og nød solen.

En hare kom pludselig forbi og den var ikke specielt skræmt, så den kom tæt på, fortrak for en tid, for så at vende tilbage med mellemrum.

Der var også alle de ældre damer, som var forbi for at pynte gravsteder. Et par stykker af dem fik jeg en sludder med. En af dem var så opmærksom, så hun så, hvor jeg sad. “Han blev sørme ikke gammel. Er det din søn?”, spurgte hun og så fik vi os en lille snak om livets skrøbelighed. Hun var et dejligt indslag i en dag, som emmede af god tid og hyggelige opgaver.

Efter en times tid fortsatte jeg ud på næste opgave og da den var slut, kørte jeg op forbi mor, som har det godt. Efter en sludder vendte jeg snuden hjemad, hvor vi havde fået gæster. Vi fik frokost og en kop kaffe, inden de fortsatte deres tur gennem Jylland.

Nu har vi været på handlen. Dagligvarer er indkøbt, men jeg måtte også lige forbi planteskolen, for at supplere samlingen af Stjerneskærm. Det kom yderligere tre Stjerneskærme (Alba) med hjem, én sibirisk Valmue og en Chokolade Hjortetrøst. I aften, når solen er forsvundet, skal det hele i jorden. Ikke et sekund før, for jeg orker ikke mere varme i dag.