Fredagsslap er mit navn

Solen har skinnet fra en næsten skyfri himmel hele dagen, men blæsten har forhindret, at jeg har opholdt mig udenfor. Det er blevet til et par timer på langs, lidt strik og ellers en masse hygge med Oline. Egentlig trænger hjemmet frygteligt til en omgang, men jeg er lovlig forhindret, så jeg har hygget mig i stedet for. Nullermænd er aldrig løbet deres vej frivilligt, så jeg når det med sikkerhed.

Jeg har kun været udenfor en enkelt gang, for at tømme postkasse. Så tog jeg også bagvejen ind. Det er den ned gennem haven, rundt om hele huset. Så kommer man lige omkring de fleste hjørner og jeg kunne konstatere, at der snart er gjort klar til rysteribs…

Enkelt af bærrene har fået røde kinder, men der er tid endnu, inden de skal høstes. Ribssaft er mor eminent til at lave, så jeg tror, at jeg skal sende en bøn i hendes retning. Uhm, som sådan en hjemmelavet saft gør godt på en varm sommerdag… og de kommer da tilbage, er jeg sikker på.

Trøjen skrider fremad. Den bliver smuk. Garnet og farverne gør den helt igennem uimodståelig, så jeg glæder mig til at nå et par pinde længere, så jeg kan få målt en sidste gang. Enten er det om igen, eller også viser det sig, at den passer. Jeg håber stille det sidste og undrer mig så lidt over, at jeg har været i stand til at finde ORANGE garn til ærmemaskerne. Jeg falder af på den…

Om et øjeblik vil jeg stille an til fredagens tapas. At sidde omkring bordet og nippe til alskens lækre sager, er ikke det værste vi ved. Tvært om.