Onsdagssvir

Morgenen bærer præg af den lovede regn, men det er endnu ikke begyndt, så en tur udenfor var så absolut en dejlig måde at vågne på. Jeg elsker at tage kaffekoppen og trave haven tynd, så det gjorde jeg i Oskars gode selskab denne morgen, ligesom de fleste andre morgener.

På min vej ned gennem haven opdagede jeg pludselig, at der (nederst i billedet nedenfor) er endnu et mirakel på vej. For tredje år i træk er der en solsikke på vej op af jorden. Jeg sår dem ikke selv. Jeg gør absolut ingenting, så det overrasker mig endnu en gang, at der tilsyneladende ligger nogle solsikkefrø i jorden lige på det sted.

Man skulle jo så nødig løbe tør for billedmateriale sidst på sommeren, så nu er det da på plads ;-)

Staudebedet er lidt trist lige nu. Jeg har svært ved at finde blomster, som afløser hinanden eller i hvert fald stauder, som blomstrer hele sommeren igennem, men det er langsomt ved at tage form. Nu afløses lupiner, allium og valmuer af stjerneskærm, katost, mjødurt, margueritter og prydsalvie. Om kort tid kommer så dahlia og overtager blomstringen resten af sommeren, men der er fortsat plads til forbedringer og udvidelser.

Krydderurtebedet behøver kun meget lidt supplement. Det er tæt på langt de fleste steder og er utrolig smukt lige nu, hvor mange af krydderurterne blomstrer. Det kan sagtens bruge en urt eller tre mere, men Kenneth er en tålmodig mand med en idé om, at det skal være lutter forskellige urter, så når de helt rigtige ikke er fundet endnu, får det hellere vente, end bare at fylde tilfældigt på.

Måske jeg snart skal på urtejagt, men inden er der en Sparegris, som skal have nye dæk. Jeg hopper og danser hen ad landevejen. Mindre kan gøre det. Jeg afhopper lige om lidt og så er der fridag resten af dagen, fordi jeg har fortjent det og der kun mangler 7 pinde på det sidste ærme, inden jeg kan montere, skylle op og tørre.