Det bedste i hele verden…

– er gode venner og så blev det sommer for alvor. Terrassen blev indtaget og grinene gjaldede ud over kvarteret. Det blev ved og ved og ved… og ind imellem så vi spansk dans, fremført henrivende af en stjerne in spe…

Der var ikke et øje tørt, når først Clara svingede skørtet og gik i gang med at bevise, at hendes nye, røde sko kan noget helt specielt. Sikke de kan!

Det var så dejligt endelig at være sammen igen. Jeg savner jo Hanne og Preben frygteligt omtrent hele tiden og jeg kender ingen, som kan få mig til at grine, som de kan.

De er vores tidligere lejere. Nu nogle af vores absolut bedste venner. De er dem, jeg griner allermest sammen med og jeg ved ikke noget bedre, end når Hanne skal fortælle en historie “om forleden dag, da…”, for er der noget Hanne ikke er, så er det selvhøjtidelig. Hold fast, hvor jeg griner mig en mavepine til og denne gang var der ikke kun én historie, men heldigvis flere at fortælle.

Af en eller anden grund, så er Hannes historier næsten altid et sammensurium af helt almindelige dagligdags gøremål, som pludselig forvandler sig til noget, som snildt kunne indgå i en film med ualmindelig høj underholdningsværdi. Det er Hanne, der gør hele forskellen! Verden ville ikke være den samme uden Hanne.

Der blev også tid til en hurtig tur ind til Aalborg. For kvinderne altså. Ikke for andre. Vi måtte lige ind og vende, for det er længe siden Hanne sidste gang var forbi.

Hanne kan powershoppe. Vi havde én time. Jeg skal nok lade være med at røbe her, hvad der løb i den å, men det var ikke småting. Der er nu noget over en kvinde, som træder ind i en forretning og i løbet af to minutter nedlægger tre tøjstativer og to ekspedienter, for siden at flyve sidelæns ud af døren med fyldte poser og et bredt smil på læberne.

Jo, jo… jeg købte også lidt. LIDT.

Siden var det retur til drinks på terrassen, lammekølle på grillen og unger så sprøde, at jeg næsten ikke kan lade være med at sætte tænderne i dem.

De bliver så store. Jeg ser dem ikke hver uge mere og der sker så meget i den alder. De bliver store og frygteligt kloge, som nu Clara her. Hun ved jo stort set alting og hun styrer verden med en fast og aldrig svigtende tro på, at den har brug for netop det. Den pige rummer potentiale for noget stort en skønne dag, er jeg sikker på.

Storesøster Emma er så klog og så smuk. Hun læser lige nu. Hun skal i tredje efter sommerferien. Læsningen har hun fået hul på og hun er flittig til at benytte sig af den evne. I går hørte vi ikke meget til hende, for næsen var begravet i en af yndlingsbøgerne…

Hun kan nu også grine. Rigtigt meget. Og med huller der, hvor nye tænder er på vej. Man skal bare skære ansigter… og bande (det er jeg rigtigt god til)… og så griner hun næsten resten af aftenen. Hun har den skønneste latter, som smitter og hun og jeg elsker at grine, så jeg trak det i ørerne. Et enkelt blik og så kørte vi igen. Langt ud over grænsen for hvornår de andre syntes, at det var nok. Ah, hjerte :-)

Heldigvis fik vi også brug for plaster. En dag med de unger ville ikke være det samme uden. Både store- og lillesøster fik brug for det. Emma til en gammel skade og Clara til en ny. Godt vi har lager…

I grunden klæ’r plastrene flamencosko og spansk kjole med sving…

Dag blev til aften, som blev til nat, inden vi sendte familien retur til Århuskanten. Jeg er tanket fuld af sommer, sjov, vin og gode venner nu. Det er rigtigt, rigtigt dejligt – og så gør vi lige alvor af, at det skal gøres lidt oftere fremover, for det er alt for sjovt til at lade være.

Sikke et held, at det er sådan :-)