4

Den tid er det ikke endnu…

Så er det blevet tid for gummistøvlerne og jakken, siger de kloge, men jeg nægter fortsat og fryser i stedet med anstand, for pokker tage mig, om jeg vil have støvlerne på endnu.

Jeg er landet. Jeg har fået pakket ud. Jeg er vel i grunden klar, men ikke til efteråret. Jeg ville så gerne trække sommeren i ørerne, men den går ikke. Morgenen er våd og de truer med småbyger og lave temperaturer resten af dagen, så kompromiset er blevet halvlukkede sko og en tynd uldtrøje. Man fryser vel med anstand.

Noget godt er der ved efteråret og vinteren, for jeg elsker store, tykke trøjer og alle mine støvler. Faktisk elsker jeg den årstid, hvor jeg kan gemme mig i masser af tøj, men vi går lige på den skillelinje nu, hvor det stadig er for varmt til alle yndlingene, så jeg trækker den.

Jeg håber på sol i løbet af dagen, så jeg ikke er håbløst til grin, når jeg om lidt lander ude på dagens arbejdsplads og er iført små sko og en tynd sommerbluse. Kommer solen ikke, er mine skuldre brede og der må grines. Jeg lover ikke at græde. Ret meget.

Du vil sikkert også kunne lide