Mælk, smør, gær, æg, sukker, salt og masser af kardemomme i en temmelig vilkårlig blanding og ned i min arbejdshest til forvandling. Efter en tid bliver glutenfibrene lange. Så er det på tide at stoppe. Låg på og så kan det passe sig selv en tid.
Mens dejen hæver, hiver jeg marcipan, smør og sukker frem og rører friskt, til det hele glider næsten glat eller i hvert fald rimeligt smidigt. Det må være godt nok.
Jeg finder rester af chokolade, nougat og nogle ensomme chokoladeknapper. Så lader jeg hele molevitten hvile, mens jeg rører endnu en dej. Foccacia tror jeg det ender med. Ingen ved det endnu, men mens alting passer sig selv, skalperer jeg rosmarinen, så mon ikke vi er på vej i den retning. Jeg tror det.
Nogen medalje for kunstnerisk udførelse får jeg ikke. Heller ikke for orden, kan jeg forvente en guldstjerne, men entusiasmen fejler ikke noget og nu er der 24 fyldte, varme, duftende horn og otte tossede boller til Oline.
Den sidste dej får lov til at hæve nogle timer endnu. Mindst. Måske jeg bager brødene i aften. Måske i morgen tidlig. Vi får se, men der er oliven, jomfruelig olie og frisk rosmarin i rigelige mængder, så der bliver ingen ko på denne her is.
20 kommentarer
anita h
3. januar 2009 at 17:43Tak for den gode ide med at få bugt med resterne fra julen….også et tak fra familien her i huset som har kørt horn ind, med både marcipan, god fed chokolade og nougat, hele eftermiddagen!!!
Godt nytår!
kh anita
Liselotte
3. januar 2009 at 11:12Det blev slet ikke så tosset, det bagværk. Jeg er nu mest vild med almindeligt, solidt brød og heldigvis kom der også et par store Foccacia ud af anstrengelserne :-)
Marianne
3. januar 2009 at 10:59Man skulle være et skarn om man ikke lige kunne spise med der :-)
Karin - abildjyden
3. januar 2009 at 10:52Hvor får jeg bare stor lyst til at gå i krig, eneste minus, jeg har ikke frysekapacitet.
Jeg har erfaret nu, når mit kontor skal have en kærlig hånd, så er der endnu et ønske – plads til en kummefryser, en der ikke kræver vildt meget energi ;-)
Karin Grøn
3. januar 2009 at 10:14Nu blev jeg inspireret af dig igen. Vi skal have gæster til eftermiddagskaffe, så nu skal jeg i gang med bageriet. Der var mange gode ideer der. Tror det bliver en masse horn med forskelligt fyld. Gæsterne har børn med der er kræsne, så noget med marcipan og kardemomme- noget med kanel og rosiner og noget med chocolade. Så må jeg da ramme et eller andet de kan lide. Det er jo også sjovt med overraskelsesbrød.
Tak for ideen.
sillekaren
3. januar 2009 at 00:11Ja det er så lækkert, at jeg blev inspireret til også at bage. Så nu er der engelske mince-pies og scones her hos os. Guf!
Hilsen Karen
Karin
2. januar 2009 at 23:18Dejligt :-)
Liselotte
2. januar 2009 at 22:13De blev slet ikke så tossede… slet ikke :-)
Karin
2. januar 2009 at 21:34Sådan en store-bagedag kræver enerigi men åhh så lækkert det er at hente i fryseren og ikke mindst smage efter endt knoklen.
Har ikke bagt andet end småkager længe. Jeg kan mærke at det bliver lige snart.
mette lykke
2. januar 2009 at 21:30umm.. tænderne begynder at løbe i vand.. jeg bliver altid så lækker sulten ved denne tid.
merete
2. januar 2009 at 20:01i har det bare så lækkert. idag startede nytårsforsætterne. jeg tror det eneste jeg må få i lang tid er 100 procent uld.
Frk. Vestergaard
2. januar 2009 at 19:56Uhm – belv helt lækkersulten. Måske skulle man slå et smut forbi den rest othello lagkage, der gemmer sig i køleskabet. Når nu man ikke har nybagte horn….
Anne Dyrholm Stange
2. januar 2009 at 19:55Slurp :-)
Gitte J
2. januar 2009 at 19:51Jeg får helt vildt lyst til nougat-horn, men det må vente til i morgen. Jeg orker ikke mere, her i huset har det stået på oprydning i rummet mit, så der er mulighed for at være der igen. Håber i nyder bagværket – af mig kan du godt få en guld medalje, for de ser lækkere ud de horn.
Lene
2. januar 2009 at 19:48rosmarinen står den udenfor?
Lækkert med hjemmebag, og med de ingredienser kan det kun smage godt :-)
Liselotte
2. januar 2009 at 19:43Vi har ikke smagt dem endnu, Anette – det kan være, at de smager MEGET grimt… som om… ;-)
Anette
2. januar 2009 at 19:41Gid jeg havde din energi til at bage. Lækkert med sådan en gang foccacia og horn! Jeg kan næsten dufte hornene :P
Liselotte
2. januar 2009 at 19:32Inge, det er det allerbedste der findes, sådan nogle hjemmelavede ovntørrede tomater. Jeg gør det samme… og så får de tomater hurtigt ben at gå på :-)
Catarina, jeg falder også om lige om et øjeblik ;-)
Catarina
2. januar 2009 at 19:31Nu ved jeg det – Flittiglise bor i Nordjylland. ;-)
Umm tror godt jeg kunne klemme sådan et horn ned.
inge - viva italia
2. januar 2009 at 19:29Ja, frisk rosmarin – det er da en glæde i januar måned… I går forvandlede jeg husets tomat-rester – der var i rigelige mængder, men i sørgelig forfatning – til en gang ovntørrede tomater med masser af frisk rosmarin…. Og i dag er de spist…. tænk de kedelige, rynkede tomater ingen gad spise…