Vi er Center for Døves mindste kontor. Vi er midt i en ventetid. Vi har ingen afdelingsleder for øjeblikket. Det kommer, men vi er alene på skansen lige nu. Vi træffer selv vanskelige beslutninger, tilrettelægger de indkommende opgaver, løser de udfordringer, der opstår, med humør, fleksibilitet og en stålsat vilje til at lykkes og alt sammen i et flydende og godt fungerende samarbejde.
Vi er ikke skræmte. Vi er for seje.
Jeg bliver så stolt af mine kolleger, når jeg ser, hvor godt vi klarer den situation. Det er i sådanne tider, det viser sig, om der er gods i medarbejderne. Det er der her. Masser af gods og masser af gå-på-mod. Vi sidder selv på kontoret, vi tager telefoner, planlægger, rykker rundt på opgaver og medarbejdere og vi lykkes.
For et øjeblik siden fik jeg sved på panden. Jeg arbejder med nogle grafiske ting for CFD. Der er en deadline, som kun synes at rykke tættere og tættere på i et tempo, som jeg ikke kan bryde mig om. Så ringede jeg. Jeg ringede ind på kontoret, forklarede, at der er lige rigeligt at se til og vupti, så er der en kollega, som tager over på den ene af eftermiddagens opgaver. Nu er der igen luft. Sådan skal den skæres og vi kan, fordi vi selv bestemmer.
Jeg kan godt lide at tage ansvar. Det er det, vi gør nu. Det giver en fleksibilitet, som er helt unik og en tilfredsstillelse, som ikke kan købes for penge.
8 kommentarer
Liselotte
2. februar 2009 at 17:51Irene, det er temmelig rart :-)
Karin, der kommer en anden, som får chancen for at lede og fordele lige om et øjeblik :-)
Hanne, man får i hvert fald noget, der ligner ;-)
Hanne
2. februar 2009 at 17:22Så får man altså vinger, når det svære lykkes og man løfter i flok.
Godt gået!
Karin
2. februar 2009 at 15:54Jeg kan fuldstændig følge dig mht. at være glad for at have ansvar, tage initiativ og være alene på skansen. Jeg er også vild med det, men erkender også at jeg har brug for en leder til at tage det ansvar jeg alligevel ikke får løn for at bære rundt på.
Super sejt at I har holdt skansen så længe det var nødvendigt, men dejligt at I kan se frem til at få en leder igen.
Irene
2. februar 2009 at 14:40se netop den følelse er årsagen til at jeg er selvstændig, jeg holder tøjlerne, jeg bestemmer farten – altid! Elsker det!
Liselotte
2. februar 2009 at 12:17Karin, vi får snart ny afdelingsleder og det er noget, vi glæder os meget til. Vi holder af at være selvstændige, men det er godt, at have en leder, som skubber på udvikling og nytænkning, så det bliver garanteret godt :-)
Karin
2. februar 2009 at 12:15Hvor er det bare en dejlig solstrålehistorie :-) Fedt at I klarer det så godt og fedt at alle er med på den. Hvis I ikke alle var det, så gik det jo ikke.
Men jeg håber da alligevel at I snart får en god afdelingsleder igen. Ja, med mindre I omlægger til flad struktur…. I kunne godt lyde somom I både kan klare det og lide det.
Liselotte
2. februar 2009 at 11:11Fisker, det er rigtigt dejligt at opleve, at det bare fungerer. Jeg er meget heldig med mine kolleger :-)
fisker & fernández
2. februar 2009 at 11:10Det er positivt at i fungerer som et hold, selv naar der ikke er nogen holdleder. Det tyder paa, at i bliver behandlet godt paa din arbejdsplads – i har lyst til at give noget igen :-)