Formiddagen bragte duften af kaffe med sig. Jeg vågnede blidt, men sent, til en kop skoldhed kaffe, sat på sengebordet og præcis indenfor rækkevidde. Det var Kenneth. Kenneth, som forkæler mig ud over alle grænser lige nu, hvor jeg er elendigheden selv.
Jeg er frygteligt heldig med den mand. Jeg kender ingen, som i den grad er opmærksom og god til at vide, hvad behovet er lige nu og her. Han kender mine særheder og holder alligevel ved. Han udholder det mest utrolige, fordi jeg bliver så frygteligt selskab, når jeg er syg. Som en løve i bur, går jeg rundt og knurrer, mens jeg beklager mig i en evig strøm af “jeg har så ondt af mig selv”, men han klapper mig bare på kinden, giver mig ret og rækker mig en kleenex, et nyindkøbt blad og en kop varm te, mens han trøster mig og forsikrer mig om, at det er ovre om et øjeblik. Han er medaljemateriale.
Når jeg er så elendig, som jeg har været de sidste mange dage, kommer jeg til at tænke på de, som er alene og ikke har nogen til at passe på, give omsorg og holde af. De, som alene må sørge for at brygge teen, finde halstørklædet, sørge for at spise og i det hele taget nøjes med de kræfter, som de selv er i stand til at finde.
Jeg pudser næse konstant. Jeg har øjne, som løber i vand, millioner af nys på lager og hovedpine, men jeg har også Kenneth.
Jeg er altså frygteligt heldig. Og i bedring, tror jeg. Ah…
17 kommentarer
Julia
10. februar 2009 at 21:58åh den forkølelse altså! RIGTIG god bedring her fra! Kh
Steen Brølling
10. februar 2009 at 19:45Jamen det er godt at du tænker på mig, eller rettere “os”, Liselotte! :)
Jeg har nu ikke kunnet gå i nærmest 3 uger, og dem der har papir på at de er kloge, siger at jeg kommer til at mærke til skidtet resten af mine dage. Slidgigten altså…
Piv :(
Go’ bedring til dig…
Laila
10. februar 2009 at 17:16Og han er heldig han har dig, som sætter pris på det han gør..
I er heldige..
Anita
10. februar 2009 at 17:05Jeg kan ihvertfald konstatere, at de som ikke har nogen til at ae håret, forkæle sig og hente dit og dat til mund, næse og øjne, ikke piver ret højt om sygdommene. Der er ikke nogen at gøre det til og så er det jo ikke noget ved ;-D
Rigtig god bedring :-)
merete
10. februar 2009 at 16:38så takker man bare for sit jernhelbred. haha. jeg bor alene og det hører godt nok til sjældenhederne at jeg er syg, bortset fra en lejlighedsvis ‘indre barns første sygedag’.jeg er vild med det astersfarvede. det er godt garn, det.
Liselotte
10. februar 2009 at 15:33Tina, det er jeg nu ikke helt sikker på, men jeg er meget, meget glad for ham og tak :-)
Helle K, som sagt… ind imellem er jeg ikke helt sikker, men dejlig, dét er han altså og tak :-)
Helle K.
10. februar 2009 at 15:23I er garanteret et godt par som fortjener hinanden :)
God bedring :)
Tina - omme i London
10. februar 2009 at 15:17Du fortjener ham helt 100%! God bedring. :)
Liselotte
10. februar 2009 at 14:54Birthe, tak for at savne mig og jeg tror faktisk, at jeg er ved at få det bedre. Det går langsomt, men lidt har også ret :-)
Karin, man bliver jo aldrig for gammel til at synes, at det er dejligt, at andre tager over og forkæler så ja, vi to er vist rigtigt heldige :-)
Stine, jeg aner ikke, om Kenneth læser med eller ej, men jeg ved, at jeg husker at fortælle ham, at jeg elsker ham med hud og hår, så det går nok an alligevel :-)
Mille, tak skal du have :-)
Louise, rigtig god bedring til jer også – det er så træls at være syg. Øv! :-(
Sole, jeg håber for dig, at du har skudt papegøjen. Det fortjener vi allesammen at gøre – og livet bliver så rigt, når man endelig gør :-)
Lisbeth B, det er nemlig dejligt :-)
Lene, han er fantastisk – og tak for de smukke ord :-)
Lene
10. februar 2009 at 14:45det er jo ikke helt løwn hvad der står i bryllupssalmen ;-)
Det er så yndigt at følges ad
for to, som gerne vil sammen være;
da er med glæden man dobbelt glad
og halvt om sorgen så tung at bære;
ja, det er gammen
at rejse sammen,
når fjederhammen
er kærlighed.
Og jeg er slet ikke i tvivl, din Kenneth er af medaljemateriale, men han har også fundet sig en kone af samme materiale :-)
God bedring
Lisbeth.B
10. februar 2009 at 14:38Rigtig god bedring Liselotte. Hvor er det dejligt, at i kan passe på hinanden :)
Sole
10. februar 2009 at 14:08Ahhh, rigtig god bedring Liselotte…. Ja, du er heldig, eller det tror jeg nu I begge :-) Jeg har i mange år hørt til den sidste kategori, som du så levende beskriver – men er ved at tro på, at jeg måske har “skudt papegøjen” i stil med dig… Meen, det må vente til jeg bli’r ligeså syg som dig, så må det jo stå sin prøve ;-))
Louise
10. februar 2009 at 14:01De bedste ønkser om god bedring.
Her er vi også ramt.
Ondt i halsen og dobbeltsidet lungebetændelse
– men vi klarer det, sammen
Mille
10. februar 2009 at 13:55Önsker jer begge tillykke med hinanden og god bedring :-)
Stine
10. februar 2009 at 13:54Sikke en skøn beskrivelse – jeg håber også Kenneth læser med her indimellem.
Det kan godt være du føler dig heldig, men måske har held ikke så meget med det at gøre ;-)
God bedring.
Karin
10. februar 2009 at 13:53Jeg synes at mandens eller konens første sygedag burde indføres. Det er ikke rart at være alene når man er syg! Det tænker jeg faktisk også over når jeg har det skidt… men jeg er nu også en af de heldige.
Fortsat god bedring til dig! Ham Kenneth lyder helt rigtig :-)
Birthe
10. februar 2009 at 13:52Godt at høre et lille pip fra dig. Du ønskes rigtig god bedring og se så at blive rask, der er mange herude som savner dig.
De kærligste gode hilsener til dig