Tæt på oversvømmelse

Tagrender er en ganske god opfindelse, men de skal renses med jævne mellemrum, for at fungere optimalt. Det ved vi godt, men vi glemmer det. Så får de ind imellem forstoppelse. Det fik én af dem i går…

Tagrenden lige udenfor hoveddøren havde tilsyneladende fået forstoppelse og vandet stod ud i kaskader fra toppen af renden. Det er ingen spøg, for i løbet af et øjeblik er der en sø, som sagtens kan rumme en mindre andefamilie og indendørs oversvømmelse har vi prøvet én gang, så interessen for lige netop det var ikke så stor i går.

Kenneth – det lange limonaderør – når sagtens toppen og skiller ad, renser og samler igen. I løbet af et øjeblik er der fri passage og Kenneth er våd til skindet. I sådanne øjeblikke er jeg i grunden ganske glad for ikke at være større end tobak for en skilling. Jeg kan jo ikke!

Vi bor for enden af en lille, blind vej og faldet på vejen er ikke til vores fordel. Et voldsomt regnvejr for nogle år siden resulterede i, at vi havde vand indenfor. Vi har gamle hoveddøre, som snart skal skiftes, men endnu ikke er blevet det. Det betyder også, at der er fri passage under dem. Det benyttede de enorme vandmængder sig af og løb indenfor i løbet af et øjeblik. Heldigvis er et gammelt hus som vores ikke lige ét eneste sted og heldet var med os, for vandet tog automatisk turen fra gangen direkte ud i bryggerset, hvor det forsvandt ned i det afløb, vi har derude. Der skete ingen skader, for vi har klinkegulve over det meste af huset og bagefter kom kommunen og rensede kloakker udenfor, så det ikke er sket siden. Nu slap vi selv for at forårsage noget lignende, men det var på et hængende hår.

De eneste spor af gårsdagens og nattens regn er vand til kanten af Olines og min samling af normanniske skaller. I går eftermiddags var jeg i gang med at skifte vandet. Jeg nåede kun at fylde karret halvvejs. Resten har naturen sørget for. Den er nu praktisk.