Vi tilbragte endnu en eftermiddag i Ådalen. Oline, Oskar og jeg tog traveskoene på og gik ned om hjørnet. Hyggeligt var det, indtil Oskar styrtdykkede ind under hegnet til kvierne og Oline i desperation tog et solidt venstrehåndsgreb om nylonsnoren.
Gæt selv resten… men lige nu plejer vi brandsår. Øv og av.
Og hvorfor fanden er hunden ikke bange for kvier, når han er ved at dø af rædsel ved synet af en mus? Jeg vil have ham byttet!
21 kommentarer
Lise
16. august 2009 at 11:41Hold da op hun er blevet stor hende Oline – nærmest helt forandret henover sommeren. Fra en teenager til en smuk ung kvinde :-)
Signe
14. august 2009 at 11:21Ne-heej, du vil ej! ;)
diana
14. august 2009 at 09:57KÆRE LISELOTTE.
DU SKAL NOK PASSE PÅ MED AT UDBYDE OSKAR I OFFENTLIG LICITATION, SÅ KAN DET VÆRE HAN ER VÆK FØR DU SET DIG OM, FOR VI ER MANGE DER STÅR PÅ SPRING – UDOVER HUNDESITTER MORMOR.
øV OG SYND FOR DIG OG OLINE. Knus fra Diana
Liselotte
14. august 2009 at 09:01Oskar var ikke synderligt populær hos Oline i går, men hånden ser fornuftig ud i dag – og jeg er nok enig med capac, “duften” af kokasser har været for fristende ;-)
capac
14. august 2009 at 08:03Mit gæt er, at Oskar har lugtet kolortene og vil rulle en tur! Lige som min firbenede. :)
Dortheivalo
14. august 2009 at 00:28P.S Jeg kan godt lide din nye baggrund med træplankerne. Dit bord? Dit gulv? Og som jeg føler med dig og din albue. God bedring
Alice
13. august 2009 at 22:48Puha Oskar, skam dig.
stensamler
13. august 2009 at 21:03Åh nej, en gårdhund, der er bange for mus! Tsk tsk!
;-)
God bedring til Oline.
Kat
13. august 2009 at 20:47Av av og øv – stakkels Oline! Rigtig god bedring til hende og til dig!
Therese
13. august 2009 at 20:17He he altså, Oskar for pokker :)
Landet på tværs
13. august 2009 at 19:56Måske har han bare en defekt i perceptionen, der bytter om på ko og mus – lidt ligesom ham manden i psykologilærebøgerne, der troede hans kone var en hat. Store forviklinger, sir’ jeg bare ;-) God bedring til jer begge.
Anne Dorthe
13. august 2009 at 19:48Jeg tror, at Oskar føler en vis farvesamhørighed med kvierne; de er jo alle sorte og hvide…!
Anne
13. august 2009 at 19:30såmænd vil du ej :-D
Men god bedring til Olines hænder, hun skulle jo bare have holdt dig i hånden??
Bolette
13. august 2009 at 18:49:-) til oskar og øv til oline god bedirng til hele familien ..
Cathrine
13. august 2009 at 18:14Haha, du kan bytte med meg! Min hund røyter sånn at jeg har begynt å støvsuge ham…spørs hvor bra det er for vonde albuer…
Tante T
13. august 2009 at 18:07Synd for Oline. Men hold kæ.. hvor er han en sjov lille fætter. Hans ego og selvtillid står åbenbart fint mål med en kvies størrelse…
Nadia
13. august 2009 at 18:05Lad nu pjosket bare, kræet ved ikke bedre. Hehe
Gitte
13. august 2009 at 18:02Trælvs med din arm/albue. Håber den snart får det bedre. Det belaster det gode humør, når “bevægeapparatet” ikke fungerer.
Stakkels Oline ;-( Køerne har jo næsten samme farve som Oskar, så måske han troede at de var i familie?
birgitte
13. august 2009 at 18:01Øv, det var synd for hende. Jaja, det kan være farligt at begå sig i naturen.
God bedring med din datter.
kh. Birgitte
http://11east.blogspot.com/
Maria Jensen
13. august 2009 at 17:34ej Pjosk hvad har Du dog gang i?
Det er køer ikke hunhunde! :)
god bedring med brandsåret-kram til Oline.
fra Maria
Sister Bonde
13. august 2009 at 17:21Tror ikke på den med bytningen – og den indre fårehund kommer op i ham, når han ser kvæg :D