11

En skumhvid løgn

Fyn er fin

Der er ikke grimt på Fyn. Det har jeg altid vidst. Jeg er vist lidt forelsket og det falder mig ikke det mindste svært at finde mere end ét sted, som sagtens kunne udgøre kulisse for min trivsel. Sådan var det også, da vi lagde fra land ude ved Salbrovad og valgte at tage den langsomme tur op langs kysten, da vi igen skulle op mod Middelfart.

Et sted var der en lille, snoet grusvej på et par kilometer, som endte ved vandet…

Ved vandet

“Sagde I på eget ansvar? Det tør jeg godt…”.

På broen

Men sikke med liv der var i det vand, så jeg var ikke mere modig, end jeg blev inde på smult vand. Broen vippede faretruende lidt længere ude og vandet så ærlig talt koldt ud, men der var altså smukt… og stille…

Strandkanten

– og uforstyrret…

Blødt, fynsk græs

– og med det blødeste græs…

Is fra Skovgrillen

– og så nåede vi også en af Skovgrillens is og bagefter ringede jeg til Oline og bildte hende ind, at vi var forsinkede på grund af kø her og der og allevegne. Tænk, jeg lyver uden at blinke.

Du vil sikkert også kunne lide