– albue, så at sige. Det er jeg. I bedring ganske vist, men alligevel fanget…
Ikke alene er det frustrerende, irriterende og rigtig, rigtig kedeligt ikke at kunne udfylde den plads, man kan lide at udfylde på arbejdsmarkedet, men at gå hjemme i mange og lange dage, uden at kunne foretage sig meget andet end at vente, det er godt nok enerverende. Heldigvis havde jeg efterårsferien at se frem til.
Udlængsel havde forlængst besluttet for familien, at Amsterdam skulle genses. Vi ville bo på husbåd, spise morgenmad på en af de utallige caféer, inden vi ville indtage byen, som vi plejer. Vi skulle først sove længe. Vi skulle spise ude og shoppe sjovt. Hold da op, som de dage kunne fungere som lyspunkt, når jeg ind imellem fik ondt af mig selv. Altså indtil det gik op for mig, at ferie slet ikke kan afholdes uden først at have været arbejdsduelig på fuld tid i en tidsramme, som for mig er utopi. Jeg får ikke ferie og jeg må ikke rejse på hverdage, mens jeg er sygemeldt. Jeg må blive hjemme.
Årh altså, som den albue er en pest… eller…
Fik jeg sagt, at der er markant – MARKANT – albuebedring at spore? Nå, men det er der altså, så i grunden klager jeg ikke. Amsterdam løber nemlig ingen steder og det gør min ferie jo heller ikke. Jeg bytter hellere end gerne både Amsterdam, husbåd og ferie for en albue, som igen tillader mig at gøre alt, jeg længes sådan efter. Kom an albue!
21 kommentarer
Liselotte
28. september 2009 at 18:18Tak for tipset, Karin :-)
karin Juhl
28. september 2009 at 12:04Hej
Vedr. ferie under sygdom.
Undersøg det lige en gang til, der er kommet nye regler ( jeg har været sygemeldt i 18 uger nu)
Jeg har på job center fået at vide, at der er ikke noget problem, det reguleres bare økønomisk således at det er din arbejdsplads , der bruger af dine ferie penge i de dage du har ferie, og jobcenteret skal bare vide hvor mange dage det drejer sig om.
Der kani kke være forskel på hvor man bor om dette er gældende.
Undersøg Dagpengeloven § 30 stk. 2. og tal med din sagsbehandler på jobcenteret.
Liselotte
28. september 2009 at 09:04Fr. Møller, det kan nok ikke være anderledes, hvis et sæt regler skal rumme mennesker med mange og forskellige historier, men det kan altså synes temmelig grotesk.
Fr. Møller
28. september 2009 at 03:22Prisen for en overførselsindkomst – hvad enten det nu er for kortere eller længere tid – har altid været et vist mål af personlig frihed. Som udgangspunkt må man faktisk slet ikke forlade sin hjemkommune, når man modtager sygedagpenge – heller ikke selv om der grundet “systemets” sommerferie dokumentérbart ligger f.eks. to måneder foran én, hvor der intet som helst videre sker i “sagen”.
Nogle kommuner er sikkert mere large end andre – men de må faktisk ikke være det! Og på en måde kan det måske se underligt ud, at en person, der er for syg til at passe sit arbejde, ikke er for syg til at holde ferie… Jeg synes det ikke; men jeg ved, at så små sko går mange i. Virkeligheden er da netop, at det for en langtidssygemeldt kan være særdeles gavnligt i en periode at se andet end hjemmets fire vægge.
Sådan kan det bare ikke være i et system, der baserer sig på mistillid og kontrol. Desværre.
Liselotte
27. september 2009 at 23:46Ella, det er vel også sådan, at det burde fungere – for det er jo ikke rimeligt, at arbejdspladsen først skal mangle på grund af sygdom og bagefter på grund af ferie, men sådan er der ind imellem regler, som er gode for nogen og knapt så gode for andre :-)
Ella
27. september 2009 at 22:47Hvor er det skønt at der stadig er fremgang, Liselotte :-)
Jeg har flere gange godkendt ferierejser til sygemeldte de restituerede sig. På den måde skulle de nemlig ikke have ferie i enden af sygemeldingen og den ansatte fik en tiltrængt pause fra sygdommen og hjemmets fire vægge, der godt kunne blive lidt klaustrobiske.
Jeg kommer snart og bortfører dig.
Liselotte
27. september 2009 at 20:41Jeg gemmer ferien… men hvor er det fjollet, at min arbejdsplads skal “mangle” mig endnu en gang, når jeg er tilbage…
tanterne
27. september 2009 at 19:15Jeg blev, med kommunens velsignelse, raskmeldt de dage hvor jeg ville holde ferie.
Så det kan godt lade sig gøre. Særligt når man finder en løsning hvor det offentlige slipper for at betale til en der p.t. ikke savnes på arbejdet. Hvis albuen ellers havde tilladt dig at gå på arbejde, ville du jo også have holdt ferien..?
Men, nu du har fundet en anden løsning, så kan ferien jo gemmes til du er rask igen. Det er sikkert heller ikke så dårligt.
God bedring
Liselotte
27. september 2009 at 18:59Ingen skal have ondt af mig. Jeg glæder mig bare usigeligt meget over, at det nu endelig ser ud til at gå fremad med albuen. Resten klarer jeg i stiv arm – altså i overført betydning, ikke? ;-)
Mrs Cakeaholic
27. september 2009 at 17:34Trist at den albue skal blive ved med at drille dig, men Amsterdam løber ingen steder, og ferie på en husbåd kan i jo tage så snart du er klar igen, op med humøret den skal nok blive rask så i kan komme afsted på en hyggelig tur….Rigtig god bedring og sådan en husbåd tur kunne jeg også godt tænke mig :-)
Helle K.
27. september 2009 at 17:31Det er fedt og dejligt, at albuen bliver bedre :) men hold op det er surt, at Amsterdam må klare sig uden dig.
jette k
27. september 2009 at 16:43Jeg synes nu alligevel det er synd for dig/jer, at I ikke kommer afsted. Men man affinder sig jo som regel med det. Og godt at I har fundet på noget andet så!
et cetera
27. september 2009 at 16:29Åh nej, ikke også for Jer nu, Liselotte! Du tager det med vanlig fatning, mens jeg sidder her og er eddikesyltet på Jeres vegne – jeg véd jo, hvor meget der var set frem til det lyspunkt i efterårdagene …
Dorthe
27. september 2009 at 16:25Jeg skulle lige til at skrive, at det er en herlig inspirerende og positiv blog, du har, da jeg læste dit seneste indlæg. God bedring med albuen, og jeg mener nu, hvad jeg ville sige: fedt at se så megen succes og energi på en blog!
Nina
27. september 2009 at 16:14Hatten af for det gode humør ovenpå sådan en besked. Jeg var heldigvis begavet med en meget nem arbejdsgiver, da jeg var sygemeldt med ryggen. Jeg fik lov at tage på ferie og jeg kan til fulde forstå at du havde set frem til et afbræk fra trummerum-dagene derhjemme. Håber i kan finde på lidt indenfor landets grænser, der kan give lidt afveksling. Dejligt du er i bedring dog!
Liselotte
27. september 2009 at 16:13Hov Linda, du var havnet i maskinhuset – og tak for indspark. Nu er der lagt andre planer, men ellers havde det absolut været et forsøg værd :-)
Liselotte
27. september 2009 at 16:08Lisbeth, det er da bare SÅ ærgerligt, er det :-(
Lotte, øv ja… vi havde glædet os, men der kommer en tid… :-)
Sifka, du er da det andet lyspunkt i den efterårsferie, som ikke bliver. Det gør vores aftale til gengæld – og jeg GLÆDER mig og regner da selvfølgelig med, at du ankommer i en træsko ;-)
LindaT, kastrup
27. september 2009 at 16:07Hej Liselotte
Der er jeg altså ikke sikker på du har ret. Jeg mener godt du kan rejse selv om du er sygemeldt. Det er rekreativt formål, du bliver jo stresset af at gå derhjemme og kukkelure. Tag en snak med din fagforening, jeg mener dig du skal informere din arbejdsgiver om at du ikke er på adressen og derfor ikke kan åbne post fra dem i den næste fx 5 dage.
Alternativt må du sætte din tillidsrepr. igang med at finde en løsning.
Jeg har flere gange givet mine medarbejdere tilladelse til at de måtte rejse. Der er ingen grund til ikke at måtte tage i fx sommerhus i en anden landsdel hvis der er en ikke brugbar arm, jeg vil ikke få kollegaen på arbejde alligevel, hvorfor så hindre at vedkommende holder sig åndsfrisk og får en på opleveren så der opnåes fysisk træthed istedet for psykisk træthed. Det er jo rekreativt.
Håber du ikke giver op. Her er en kamp at vinde. God fornøjelse.
Sifka
27. september 2009 at 16:02Jeg kan da godt komme i træsko med tulipaner og hollandske drops, men det er selvfølgelig ikke helt det samme;)
Lotte
27. september 2009 at 15:55Årh ØV! Det havde da ellers været et kærkomment afbræk i hjemmetiden under sygemelding.
Men heldigvis har tanken om rejsen været god – og lyspunkter, uanset karakter, skal man ikke være ked af.
Som du siger, Amsterdam bliver liggende. Lige nu må fokus være på at få albuen fit for fight igen.
Lisbeth
27. september 2009 at 15:44Ej hvor ærgeligt! Vi tager til Amsterdam tirsdag d. 12. og hjem fredag… Det kunne ellers have været så sjovt at være der samtidig. Nå, en anden gang. Håber, din albue snart bliver rask, super irriterende.
KH Lisbeth