- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
9 kommentarer
Sidsel
2. januar 2010 at 22:37Netop tid med bøger. Tid med strik…så røg der lige en stille formiddag, skønt. Måtte VÆKKE 2 teenagedrenge kl 14.30!! Morgenmad er et vidt begreb hos os..
Jeg elsker denne tid, nemllig alene fordi dagene bliver længere… Lyset, solen, snart vintergækker… Herligt..
Sidsel
tanterne
2. januar 2010 at 22:04Resteslik kan udrette mirakler. Men hvor får du dog resterne fra? For mig er det lige så svært at få fat på som dampen fra kold kaffe …
Bibbi
2. januar 2010 at 19:39Kan godt genkende den der længsel efter langsom-tid eller ikke-tid. Sådan har jeg det når jeg maler og ofte når jeg strikker. Opslugt af hygge og engagement ;o)
Gitte
2. januar 2010 at 19:38Langsom tid – pist væk er næsten den juleferie, som man har glædet sig til så længe.
Ville gerne kende opskriften på at sætte tiden i stå – bare ganske lidt ;-)
Dorte
2. januar 2010 at 19:25Sikke en dejlig blog du har, jeg har gennem længere tid fulgt med og nyder det flotte design og de små intense glimt fra din hverdag. Godt nytår – måske du har lyst til at kigge forbi min spritnye blog? http://www.iskrivendestund.tk
Anette Linnea
2. januar 2010 at 19:19Apropos det med “tid”. Kender I så den fornemmelse, at tidsbegrebet ophører og man er fuldstændig i eet med det, man laver? Synes det er ganske få gange i mit liv jeg har oplevet den følelse men så meget mere forunderligt er det. Kan huske det fra jeg lærte at væve på Skals for snart mange år siden. Dér kunne jeg sidde i timer – timer – timer og tiden var ikke-eksisterende. Det må være det nærmeste jeg kan erindre mig “langsom tid”.
Kirstenk
2. januar 2010 at 18:58jeg er også med på den der med langsom tid…men vi er ikke blevet hørt !!!
Lisbeth Bula
2. januar 2010 at 17:42Jeg heiet på deg jeg, da, for her er treet dømt til kulden i haven om en liten stund. Slutt på jul. Hyggelig da den kom – og like hyggelig når den går.
Lilli
2. januar 2010 at 16:59Hvor er den flot puden i forskellig tern. Hvor får man fat på en sådan? Den vil passe perfekt til vores nye billede i stuen.