Hvorfor skriver du derude på internettet? At du gider!
Det er ikke få gange jeg har fået både spørgsmålet og reaktionen. Ind imellem kan jeg da også spørge mig selv om, hvorfor jeg stadig gør det, men der er ingen tvivl; jeg gør det, fordi jeg stadig har det sjovt med at gøre det. Jeg kan mærke, at kadencen ændrer sig, men sådan må det vel også være efter så mange år ved tasterne, men sjov har jeg nu stadig.
Jeg gør det, fordi jeg ad den vej får sat ord på en del af det, som er mig. Jeg gør det også, fordi jeg stadig synes, at det er fantastisk, at man på denne måde kan nå ud og dele med så mange. Jeg deler gerne. Ikke ukritisk og slet ikke alt, men jeg deler gerne, for det er her jeg synes, at lige præcis bloggen har sin styrke. Den kan agere platform for interessefællesskaber, som kan styrkes og dyrkes og den kan inspirere og skubbe, provokere og irritere, glæde og ikke mindst agere vindue ind til en velsignelse af forskelligartede mennesker, som allesammen lever hver deres liv på hver deres måde. Jeg får lov til at være tilskuer til en del af det. Det er en gave og i dag fik jeg en fysisk gave som resultat af denne her blog…
Sidsel har sendt mig den smukkeste søstjerne fra Skagen Glasværksted. Hun skriver, at den kan pynte i mit væksthus og hun har ret. Det kan den! Hun skriver også, at hun finder glæde ved at læse med herinde. Hun bliver inspireret og glad af at komme forbi og måske kan man godt tænke eller tro, at jeg ikke behøver den slags tilkendegivelser, men hvem pokker får for mange af dem? Nogensinde? Ikke mig i hvert fald!
Jeg blev meget glad for at finde så dejlig en hilsen i postkassen. Den varmer mig, ligesom hver eneste positiv tilkendegivelse herinde, i mail bagom bloggen eller i min postkasse altid gør det. Når jeg ind imellem mister pusten og tænker, at det er på tide at lukke bloggen, husker jeg, at der rent faktisk er andre end mig, som finder glæde ved at kigge indenfor og tage en tur hen langs opslagene på min digitale opslagstavle.
Tusinde tak for at minde mig om det, Sidsel :-)
28 kommentarer
Liselotte
15. april 2010 at 18:33Tak. Tusinde tak for alle jeres mange, smukke og varme ord. Nej, jeg får aldrig for mange af dem. Jeg kan bade i dem hver eneste aften, hvis jeg får lov :-)
Yrsa
15. april 2010 at 14:41Jeg er nødt til også lige at melde mig i koret af trofaste læsere og vi to går jo langt tilbage i tiden – fra Handibarns spæde start og vores hyggelige chataftner der :-)
Vi har været igennem meget på afstand og jeg skal også altid lige ind forbi og se hvad du har bedrevet. Og jeg ÆLSKER og er virkelig misundelig på de skønne billeder du tager.
Dorthe lige om hjørnet
15. april 2010 at 13:01Tak fordi du gider!!!!!
Michaela
15. april 2010 at 10:52Hej Lise-Lotte!
Jeg vil bare lige bekende kulør. Jeg har fulgt din blog i nogle måneder og jeg synes at den er enormt inspirerende. Jeg er selv total grøn hvad blogskrivning angår, men øvelse gør jo som bekendt mester.
Tak fordi du deler ud af den store mængde livskraft som du indeholder.
Annemette
15. april 2010 at 08:28dont ever stop!
Vibeke "frubruhn"
15. april 2010 at 02:29Som alle de andre, vil jeg bare sige TAK for: inspiration, smukke billeder, gode og praktiske opskrifter på håndarbejder, erfaringer, livsyn og meget mere.
Jeg anbefaler din blog så ofte som det er passende.
Pas godt på dig og dine.
Bolette
15. april 2010 at 01:55ja <3 til det hele <3 og jeg har læst med siden nov 2006 ..og for mig er det lige præcis den blanding som gør jeg bliver ved og det glæder mig .. du formår at fange og fænge mig også selvom jeg hverken strikker eller noget… har selv blogget siden 2005 men i en hel anden retning .. og det jeg elsker ved blogs idet hele taget er mangfoldigheden og rummeligheden og personigheden ( den flig af den vi viser ) bag enhver blog takker og nyder kram Bolette
Britta A.
14. april 2010 at 23:48Ja, det hele er sagt… Absolut ikke for meget sagt, at du ER meget inspirerende og
opmuntrende. Din tone og formulering er helt igennem hyggelig og ikke til at la’ være at læse. Jeg MÅ lige ind en tur dagligt. Super mange tak skal du bare ha’!! :-)
Utroligt som du kan give liv…. Det er da en gave i sig selv. Du får jo mange mange mennesker i gang… ud i kreativitetens gøren og åbner ekstra for vore øjne, som skal se og opleve, ikke mindst dine skønne billeder.
Undskyld, Liselotte – men det ER ingen overdrivelse SÅ snup den bare :-)
Bedste tanker her fra.
Kim Perup
14. april 2010 at 22:53Jag är en av alla dem som läser din blog var dag. Det är fantastiskt att läsa om små och stora händelser, att få ta del av det du vill dela med oss andra. Fantastiska bilder, inspirerande text och många tankeväckande inlägg.
Tak fordi du gider!
ida
14. april 2010 at 21:55Jeg læser med, fordi du skriver i et dejligt hyggeligt men godt sprog. Det sidste er vigtigt for at jeg orker at følge med. Dine emner er varierende – og du tilfredstiller blidt mine voyeristiske tendenser til at følge med i andres behageligt udramatiske liv.. passende sencureret!
– og så nyder jeg glimtene fra Ålborg, Nordjylland og særligt hvis der er noget fra Vesthimmerland hvor jeg trådte mine barnesko.
kærlig hilsen
Ida, Roskilde.
Helene
14. april 2010 at 21:42Hej Liselotte
Vi er mange der hver dag lige er inde og vende – det giver energi og glæde………….
Ellen Lund
14. april 2010 at 20:58Jeg har det som mange andre, du er en del af hverdagen, et sted jeg er forbi mindst en gang om dagen. Du skriver så dejligt levende, det er næsten som om jeg kender dig, skønt vi aldrig har mødt hinanden. God aften.
Ulla Larsen
14. april 2010 at 20:47Jeg vil bare lige tilslutte mig dem, der bliver inspirerede af at læse din blog. Jeg er forbi et lille smut næsten dagligt og får meget ofte lyst til at lave noget kreativt, når jeg har set, hvad du har gang i. Ofte kommer jeg også til at se på mit hus og mine ting på en ny måde, når jeg har kigget på dine dejlige billeder. Så fortsæt endelig!
Mia Folkmann
14. april 2010 at 20:24Du har helt ret – det ER vældig hyggeligt at skrive en blog. Jeg er jo ikke “gammel i gårde” som du (rent blogmæssigt, altså) – men jeg er blevet mere glad for det, end jeg havde regnet med.
Og det er perfekt med lidt bloglæsning til morgenkaffen. Det er blevet mit nogenlunde faste ritual. Bare så’rn en halv times tid… :-)
Maiken
14. april 2010 at 19:48Kare Liselotte.
Jeg folger troligt din blog og far meget ud af at ‘lane’ lidt af din livserfaring. Dit syn og indstilling til mange ting er berigende og din abenhed og arlighed er en skon afveksling til hvad man mest modes af idag. Jeg er rort over din abenlyse karlighed overfor din familie og hvor positvt du takler din hverdag, om det er arbejde, have eller strikketoj. Sa bliv endelig ved, sa lange du har lysten, energien og karligheden til det.
Karlige hilsner Maiken.
P.S:Undskyld manglen pa vokaler, men jeg bor i England og tasturet har ikke de danske nodvendigher!
Sisse
14. april 2010 at 19:40Kære Liselotte. Også jeg er trofast læser og umådelig glad for din blog. Det er den hidtil eneste der formår at få mig inden om hver enest dag. Jeg nyder dine flotte billeder, det flotte og glade layout, og hygger mig gevaldigt over dine reflektioner over stort og småt. Så deler jeg din glæde over have, bagning og strikning, og har fundet inspiration til en stor del af det jeg får på pindene. Mine KnitPick strikkepinde har jeg anskaffet på dine anbefalinger og jeg ville nødig undvære dem. Og så er det ganske ofte jeg citere dig – ofte til min mand “Du ved hende “Slagt-en-hellig-ko-Liselotte” skriver…” Joh altså, 1000 1000 tak fordi du har lyst at dele, bliv endelig ved. Mange hilsner og god dag, Sisse
Liselotte
14. april 2010 at 19:36Jamen jamen jamen… I må ikke misforstå, for dette her var ingen klagesang eller anglen efter positive tilkendegivelser og det var SLET IKKE en “… jeg lukker nok snart”, men bare sådan en refleksion over det med at vedblive at finde det sjovt… og konstatere, at det er sådan det er. Det er stadig sjovt :-)
– men tusinde tak allesammen for de fine ord :-)
Sidsel
14. april 2010 at 19:33Det glæder mig, Liselotte. Og det glæder mig at glæde andre. Jeg har ingen blog, kan ikke finde ud af sådan noget. Din blog er et rart sted at være, varmen strømmer ud til os andre forårsfrosne. Så tak fordi du vil og har lyst.
Jeg værdsætter det.
Mitte
14. april 2010 at 19:32Jeg er også dagligt inde og få lidt af dit solskinshumør og dejlige iagttagelser om de små ting i livet;o) Det er nu efterhånden 3 år siden jeg tilfældigt faldt over din blog og det er jeg rigtig glad for jeg gjorde!
Vi er mange, der nyder din blog, så jeg håber, du fortsætter lang tid endnu;o)
lidt misundelig blir man vel altid på flot kunsthåndværk – måske man skulle en smut omkring Skagen…;o)
Skumle
14. april 2010 at 19:32Din blog er et dejligt holdepunkt, et sted at møde livet som det også ser ud. Jeg nyder det og har gjort det længe.
Tillykke med stjernen.
En stjerne til en stjerne ;-)
Bibbi
14. april 2010 at 19:30Tillykke med stjernen, den er fortjent! Tak for blog ;o)
Tante T
14. april 2010 at 19:26Jeg ved, at du ved, at jeg holder så forfærdeligt meget af at komme på blog-besøg her hos dig ;)
Og Sidsel har da en udsøgt smuk måde, at give sin glæde over bloggen tilkende på. Den søstjerne kan pynte hvorsomhelst…
Lone Rahbek
14. april 2010 at 19:20Kære Liselotte.
Bliv for guds og min skyld endelig ved med at dele ud af dit dejlige livssyn. Det er blevet et fast ritual, at jeg lige skal ind på på blokken og sige godmorgen til dig. Min kreativitet har ligget i dvale i mange år – den er ,ved din hjælp, vendt tilbage. Jeg er nu ved at lægge den sidste hånd på et hexagontæppe – det bliver bare så godt.
Jeg har i dag, efter din anbefaling, besøgt Berit i Lønstrup.
Hvad blev der egentlig af Havana trøjen med de indstrikkede drømme om Cuba? – den fik jeg ikke set færdig:-) Mange hilsner fra Lone.
Catarina
14. april 2010 at 19:16Sikke en smuk søstjerne og jeg kan sagtens se den i dit kommende væksthus eller et eller andet sted på din terrasse. :)
Jeg tror alle indimellem gør sig tanker omkring bloggeriet og det er nok naturligt – og man skal også kun gøre det fordi man synes det er sjovt. Jeg synes også stadig det er sjovt selvom jeg selvfølgelig ikke har været med i så mange år som du.
Som de andre her, håber jeg også du bliver hængende i rigtig rigtig mange år endnu, men selvfølgelig stadig kun så længe du synes det er sjovt. :)
Lene L N fra Tyskland
14. april 2010 at 18:51Jeg kan sagtens skrive under paa Sidsels indläg.
Tak Liselotte fordi du gider. Ikke bare siger du noget naar du snakker, men det er jo ogsaa en ästetisk nydelse :-)
anni
14. april 2010 at 18:45det gør du i al fald ikke – lukker bloggen – mener jeg.
Jeg elsker at læse med og få ideer og især nyder jeg dine dejlige fotos.
Jeg øver mig stadigvæk, men bliver aldrig så god som du.
Kh fra Wien
karen
14. april 2010 at 18:41Jeg kikker innom daglig og blir beriket hver gang. “Takk” blir liksom et litt lite ord tilbake i forhold til det jeg synes du gir meg – men jeg sier det allikevel – takk, Liselotte! :-)
Wina Fiona
14. april 2010 at 18:28Kære LiseLotte.
Allerførst vil jeg sige, at du endelig ikke må lukke din blog, for den er en fast del af mit morgenkafferitual ( osse selvom det er ved at være aften lige nu ) Jeg hygger mig med dine små daglige glimt fra dit liv.
Og dernæst vil jeg sige, at jeg også selv får det spørgsmål tit til min blog. Min blog, som jeg skriver hver morgen, også til min morgenkaffe, er også ‘bare’ et lille vindue til min verden. Da jeg startede med at skrive den, var det fordi jeg manglede et positiv og uhøjtideligt åndehul på nettet, som heller ikke var centreret omkring handel og vandel. Mit mål er ,at min blog kan nydes som en lille sprød crossaint. Og når jeg så indimellem får mails om at den gør nogen glade, så er jeg glad.
Kærlig hilsen Wina.