Vintervidunderligt

Som dagen dog har været smuk. Sol og blå himmel. Ind imellem har sneen dalet ned fra himlen i adstadigt tempo.

Varm te ledsager denne vintereftermiddag. Chai, fordi det er den dejligste te at varme sig på, synes jeg. Den passer godt til december med kanel som markant smagsgiver. Lidt nellike gør den ikke ringere.

Haven er utrolig smuk i disse dage. Alt skrammel og al den sorte samvittighed over ikke at have nået at pakke væk og rydde op forsvinder jo, når verden bliver tyst af sne. Foråret og afsløringen er langt væk lige nu, så jeg nyder bare, at det hele ser smukt og lækkert ud.

Jeg nyder, at temperaturen er krøbet en smule opad, så det ikke længere er isnende koldt, men bare december. Det er tilpas og jeg kan lide, at det giver den smukkeste kulisse for julemåneden. Man kan ikke undgå at komme i en helt vidunderlig stemning, når man sidder indenfor og kigger ud på landskaber så smukke, synes jeg.

Jeg elsker sneen. Moderat og med mulighed for at komme ind og ud af den lille, blinde vej vi bor for enden af, er jeg tilpas.

Sådan et vejr kalder næsten på Madam Mangors Vanillekranse som ledsager til den varme te. Hvor pokker var det nu, at jeg gemte dåsen?