Lerknapper Jeg leger. Stilleleg. I hvert fald leger jeg noget, der ligner. Jeg er aktiv på den ikke-aktive måde. Jeg er stadig en lang vej… Fortsæt med at læse →
Fascinerende og forførende Man bjergtages – på den der lidt underlige måde, som er svær at ignorere. Nice…… Fortsæt med at læse →
{Nice One} – min nye bedste ven Ponchoen blev færdig i går. Der var kun få trådender at hæfte og så røg den – mens jeg holdt vejret – ud i… Fortsæt med at læse →
Fuglefløjt og solopgang Da jeg vågnede efter operationen i mandags, var jeg irriteret på narkosesygeplejersken, som ruskede og insisterede. Jeg kiggede rundt, opdagede at jeg stadig lå… Fortsæt med at læse →
{Nice One} Når ponchoen ligger på køkkenbordet, kan jeg strikke langsomt, men sikkert i sirlige rækker af retriller. De sidste. Om et øjeblik er den klar.… Fortsæt med at læse →
Drømmeland Det er stille dage jeg holder mig. Det er nødvendigt, så sådan bliver det. Ikke noget vildt, men kun stille tid til restitution og… Fortsæt med at læse →
Kommen til et lille frø Ventetid er noget underligt noget, for når man er bange, som jeg var inden operationen, smutter koncentrationen nemt. Det resulterede i, at jeg ikke… Fortsæt med at læse →
På vej… Rom blev ikke bygget på én dag og i Pisa er tårnet skævt og gøglerne smukke… I Aalborg sidder Liselotte. Hun er heller ikke… Fortsæt med at læse →
Op igen, Liselotte Morgenens kaffe dufter utrolig godt. Jeg længes vist lidt. Kaffe med et stort stykke mælk, lidt sukker og så en rørepind og jeg er… Fortsæt med at læse →