At tænke er også et bevidst valg

Fredag er halvgående. Arbejdet er slut. Både det for Tolkebooking og det for Garnudsalg.

Det er ikke nemt at være chefens kone. Ikke så snart var jeg indenfor døren, før jeg var i gang med at tage fotos. Der skal listes garn i weekenden og der er kommet nye farver, så jeg måtte straks i gang, inden dagslyset svandt ind til det rene ingenting. Nu er det gjort. Jeg er helt forelsket i Kardemomme og Pandekage. Sammen i striber, tænker jeg. Snart. Det er også forår, ligesom den lille, hvide hyacint på vej er det. Sådan prøver jeg hele tiden at tænke lyst, rart og positivt. Man kan også tvangs-vende en supertanker, tænker jeg.

I dag har jeg fået en besked, som har gjort mig frygtelig ked af det. Ind imellem synes livet så uretfærdigt, at jeg bemægtiges af en vrede så stor, at den udløser kvalme og hovedpine. Sådan var det. Jeg prøver at være i det uden at lade det overtage, for det er ikke min uretfærdighed og det er ikke min sorg. Det er min medfølelse, min historie og mine varme følelser for de involverede, som gør det så svært. Jeg sender dem mange tanker i disse dage. Andet kan jeg ikke, så det får række.

Jeg er glad for, at det er weekend og jeg kan være sammen med mine nærmeste. Man skal huske at leve livet, mens man har det.