Der er kaos herhjemme. Der er mere end ét igangværende ombygnings- eller renoveringsprojekt ligesom Kenneth er i færd med at flytte størstedelen af sit garnlager, så hjemmet ligner ikke helt det, jeg trives i.
Jeg slukker ildebrande. Også i dag.
Jeg holder ud. Jeg kommenterer ikke på hastigheder, planlægning eller udførelse. Jeg er stille for en femmer. For enden venter nemlig lyst og nymalet gæsteværelse med eget bad. Det glæder jeg mig voldsomt til at kunne tilbyde, for vi har immervæk trehundrede kvadratmeter at boltre os på, så det burde sådan set for længst være etableret, men sådan ser virkeligheden ikke ud. Man bruger, hvad man har.
Der er bestilt nyt tæppe. Der er snart malet. Om et øjeblik kan jeg bede Oline og Greg om at gå i krig med badeværelset deroppe og det vil så betyde, at jeg kan generobre min stue, som lige nu er fyldt op med alle de ting, som lige måtte flyttes ud, når andet skulle flyttes ind og sådan får puslespillet med at få plads og albuerum mit hjem til at ligne noget, der er løgn.
Spørg mig lige, om jeg glæder mig, til det er færdigt.
11 kommentarer
Eva
9. august 2012 at 05:57Du er vanvittigt god til at få “rod” til at se smukt ud på billeder:)
Tina - omme i London
9. august 2012 at 00:32Jeg kan med sandhed sige jeg sympatiserer med STOR erfaring inden for omraadet! Den samme erfaring fortaeller mig at det pludselig bliver faerdig og DET er bare dajli!
Pernille
8. august 2012 at 20:56Det kan være ret så belastende, mens det står på. Men bagefter … :)
Liselotte
8. august 2012 at 18:51Du godeste, som jeg er god til at sætte mig MIDT i herligheden og strikke. Der er ikke andet at gøre, for kaos forsvinder ikke af hysteri, så jeg kan lige så godt lade være ;-)
Tante T
8. august 2012 at 19:09For pokker, hvor kan jeg lære meget af dig! Tak ;)
Liselotte
8. august 2012 at 19:16Det kræver selvbeherskelse, Tante T ;-)
Helle
8. august 2012 at 18:34Hvis man ser det fra en anden vinkel, så har du lige nu en GYLDIG grund, hvis det roder lidt. :O)) Det er altid dejligt at få sat noget i stand, det kan man glæde sig over i lang tid. Så håber du finder hvile og strikketøjet frem, om det så er midt i rodet ;O)
Sifka
8. august 2012 at 17:35Åh, nu fik jeg helt lyst til at gense Gug og dens herligheder. Ih, da vi sad ved langbordet med garn, garn og garn, og du lokkede mig til at kunne li’ kaffe igen. Det var sgu da hyggeligt.
Tante T
8. august 2012 at 17:25Glæder du dig til det er færdigt, Liselotte?
Sidsel
8. august 2012 at 17:072 femmere til dig…. Mindst!
Violykke
8. august 2012 at 16:52Der er lyse for enden, er det ikke sådan man siger, bare det bliver godt, kan man nok klare lidt af hvert :0)