Helt efter fødselarens hoved

Sikke en dag vi fik i går. En fantastisk dag. En dag, som faldt helt i Olines smag og formede sig efter hendes ønsker. En stille dag med familie og venner. Sådan en dag, som ikke affødte anden hovedpine end den man får af at synge, grine og spise alt for meget. Og der var gaver. Masser af gaver. Gode gaver. Og varm kakao og boller. Der var chokoladelagkage og pavlova. Der var alt det, som Oline holder af. Og atten lys.

Oline har åbenbart ingen kæreste, for ikke ét eneste lys var tændt, da hun var færdig med at blæse. Det var Gergely lidt utilfreds med, men hun er for længst tilgivet.

Der var fødselsdagssang. Mere end én gang og i flere forskellige udgaver. Der var hurraråb og flag. Der var også det sjoveste indslag fra Emma, Clara og Hanne og Preben. De har fulgt Oline, siden hun var en lille fræk unge, som nok forstod at snøre Hanne og på den måde få snuppet sig mere end et krus kakao ved det hyggelige spisebord inde i længen, for det var nemlig der, Hanne og Preben boede dengang.

Siden er der løbet en del vand i åen. Emma og Clara er kommet til. Der er grinet en del, sunget meget, pjattet mere og så ender det altid med, at enten én af os eller alle optræder med et eller andet på hovedet. Det tema kunne der spindes en lang og morsom ende over og det blev der. Det blev suppleret med billeder fra dengang verden endnu ikke var gået af lave og Oline kun var tobak for en skilling og så en del parykker. Lad mig sige med det samme, at nogen var mere klædelige end andre…

Der var eksempelvis Dame Edna, som har nedsat sig som pelsjæger i Alaska. Der var nu også Linse Kessler, et par tvillingesøstre fra Brøndby Øster og jeg kunne blive ved… og så var der selvfølgelig smukke, søde Oline, som tog det hele i stiv arm og bare hyggede sig med at være i centrum i et selskab, hun holder så meget af.

Vi fik spist en del kage. Og lammecurry. Og drukket dessertvin, som var omtrent på Olines alder. Og så grinte vi, snakkede og hyggede os. Det var slet ikke så tosset endda.

I dag har vi ryddet op, hygget med mor, Annemette og Heidi og spist rester. Vi har installeret, afinstalleret, konfigureret og igen afinstalleret, installeret og siden opgraderet ny computer. Vi har vasket lidt tøj og vi har pludselig husket, at det er hverdag om et øjeblik. Det er, som det skal være. Oline er glad. Så er vi glade. Simpelt, men sandt.