Så vover jeg det ene øje, en mavepine og risikoen for at blive lynchet ved daggry. Det er i hvert fald sådan, jeg føler, det er, når jeg giver mig i kast med at nedskrive og siden give adgang til en opskrift. Det er ikke første gang, at jeg gør det, men det er altså ikke mindre mavepinefremkaldende, end det har været de andre gange, for jeg er ikke strik-designer. Jeg er Liselotte; et fejlbehæftet menneske på godt og ondt. Mest godt. I hvert fald er det i bedste mening og med de bedste intentioner, jeg giver dig mine ord omkring en top-down raglansweater.
Måske kan du ikke lide den. Måske synes du, at den hellere skulle have været bredere med smallere ærmer eller du irriteres måske over, at ærmerne er alt for smalle og blusen for bred eller…
Jeg har gjort mit allerbedste. Jeg synes, at det er svært, for jeg strikker ofte uden opskrift og så tilretter jeg undervejs. Jeg har en tyrkertro på, at alt hvad jeg gør med et strikketøj nok skal ende godt og så giver jeg mig ellers bare i kast med at forkorte, forlænge, udvide, indsnævre, flæsedekorere eller stribe, som det passer mig. Mit håb er, at min opskrift kan give dig modet til noget af det samme. At du, når du får teknikken med at strikke oppefra og ned ind under huden, får mod til selv at digte videre på mine anvisninger.
Du kan hente opskriften som en pdf-fil lige her.
Jeg håber sådan, at du får succes og sjov. Rigtig god fornøjelse :-)
PS – opskriften er gratis. Det betyder, at jeg desværre ikke yder support til dit strik ud over at forære dig en grundidé, du kan udvikle i lige akkurat den retning, du har fantasi til :-)
106 kommentarer
Connie Nielsen
4. maj 2021 at 13:35Hej Liselotte kunne det tænkes at du ville lægge mønster ud til Anne-Mettes cardigan skal strikke den til et barnebarn i str.8 på pinde nr. 4 er lidt i tvivl om masketal. V.h Connie
Liselotte
4. maj 2021 at 16:53Hej Connie. Jeg er i tvivl om, hvad det er for en opskrift, du mener?
Vildt indkøb….i hvert fald for mig – Catarina.dk
10. april 2021 at 13:49[…] jeg har købt, efter at have læste Liselottes opskrift igen og igen, er garn til sådan en trøje, dog uden de trekantede mønstre. Det garn jeg har […]
Helle Holm
21. oktober 2017 at 10:49Er da smaskforelsket i den gråstribede model
Kan du måske give et lille hint til hvormeget garn du har brugt?
Tusind tak for opskrift.
Tina Risberg
18. oktober 2017 at 10:53Jeg vil så gerne strikke sådan en bluse til min datter, men i patent eller halvpatent. Skal jeg have flere eller færre masker til det? Mere garn?
Liselotte
18. oktober 2017 at 11:04Det bedste du kan gøre er, at Google en opskrift, der er strikket i patent eller halvpatent, for begge teknikker bruger mere garn og vil også påvirke bredden på dit strik :-)
Henriette Friis
1. oktober 2017 at 21:06Hvor fint af dig at sætte din ekspertice og mønstret til flere raglanbluser gratis til download. Jeg lod mig inspirere og har tegnetog fundet farverne frem til at strikke min egen drøm af en bluse, Jeg vil gerne bruge de 2 garner du har brugt til den grå stribede, og som giver det smukke lette resultat, men jeg kan ikke finde noget i opskriften om hvor meget garn der går til ???? Kan nogen hjælpe mig ?………. Mange venlige hilsner Henriette
Helle
21. oktober 2017 at 11:22Hej Henriette
Jeg står med samme udfordring som dig
Har du mon fået svar på dit spørgsmål?
Kh. Helle
Mie Willerup
23. december 2015 at 12:50Jeg vil gerne sige tak for din fine sweater opskrift :-) Glædelig jul :-)
Liselotte
23. december 2015 at 13:54Selv tak, Mie og rigtig god jul til dig :-)
Raglantrøje strikket oppefra og ned | Kilovolt
22. juli 2015 at 10:31[…] meget lyst til det. Så jeg har strikket denne trøje efter det gratis mønster der kan hentes lige her. Den er sjov og let at […]
Mosekonen
27. juni 2014 at 14:37Tusind tak for opskriften. Er vild med den og lige noget for en som mig, der kan have svært ved at følge en strikkeopskrift.
Susanne
20. april 2014 at 12:16Hej Liselotte.
Det ser ud som en rigtig dejlig trøje – jeg har fundet opskriften på ravelry og er logget ind der – men kan ikke få opskriften frem. Jeg kan da ellers godt løse pdf normalt. Hvad mon jeg gør galt – har du en idé ?
Liselotte
20. april 2014 at 12:36Du kan prøve her også!
Hvis dette heller ikke virker, er det med sikkerhed et lokalt problem på din computer :-)
Susanne
23. april 2014 at 08:37Yes! nu virker det. Tak for linket. Det ser ud som et dejligt sommerprojekt :-)
Dorte Andersen
12. april 2014 at 21:56kære dig
jeg er ved at strikke høstjakken, – min første oppe fra og ned. Har desværre lavet den fejl, at der kun er raglanudtag på forstykkerne. Jeg skal nu dele til forstykker, to ærmer og bagstykke. Jeg har ialt 278 masker. Hvor mange masker, vil du tro, ærmerne skal have?
(jeg orker ikke trævle op) :)
mvh Dorte
Liselotte
13. april 2014 at 09:36Kære Dorte, der er vist ingen anden mulighed end at trævle op, er jeg bange for. Hele faconen og dermed anvendeligheden er baseret på, at der er korrekt taget ud til raglanærmer, så op på hesten igen – du kan godt! :-)
Annie Buus
19. marts 2014 at 09:00Tusind tusind tak,for opskriften,
den glæder jeg mig til at komme i gang med
Mvh. Annie
Liselotte
19. marts 2014 at 16:56Det var virkelig så lidt. Jeg håber, at du får glæde af den Annie :-)
Nogle mennesker lærer af deres fejl,
25. februar 2014 at 09:51[…] gang med en trøje af restegarn – de grønne rester. Jeg tænkte, at jeg kunne strikke efter Liselottes raglangsweater, det har jeg jo gjort før. Jeg plejer at strikke på pinde nr. 4-5, denne gang var det dobbelt […]
Benedicte Christensen
22. april 2013 at 16:52Tusinde tak for den super opskrift, har lige strikket en smuk grøn. håber du snart er frisk igen.
hilsen Benedicte
Lisbeth
22. april 2013 at 15:57Hej
Tusind tak for en spændende opskrift!
Jeg vil fluks prøve din opskrift, men hvor meget garn skal jeg købe hvis jeg vil prøve din blanding af Blackhill Højlandsuld og Blackhill Kid Mohair Silk?
:0)
Lisbeth
Anna
27. marts 2013 at 11:04Tusind tak for den skønne opskrift. Jeg kunne bare godt tænke mig at vide, hvor meget garn man skal beregne til en str. L/XL? Jeg er virkelig ikke ret god til at beregne sådan noget:-/
gittesp
9. februar 2013 at 14:00Jeg er i fuld gang,
jeg strikker i Uld&Bomuld, Chunky Kitfarvet. Jeg bruger p 5½ og strikker en str mindre end ellers og bruger en anden form for udtagning…. mens arbejdet skrider frem er jeg allerede i fuld gang med idéer til de(n) næste.
Det er første gang jeg strikker oppefra …. men bestemt ikke sidste.
TAK :-)
Liselotte
9. februar 2013 at 15:27:-)
Liselotte
3. februar 2013 at 12:28Tak for alle jeres kommentarer. Jeg håber sådan, at I får modet til at videreudvikle og have sjov med den :-)
Alice C
2. februar 2013 at 18:47KÆMPE-CYBER-KYS-MIDT-I-PANDEN til dig, jeg har ledt etfter en top-down opskrift, som jeg som nybegynder, kan forstå, og så var den lige her .. TAK for det arbejde du har lagt i opskriften, og endnu mere TAK for at du vil dele den… Kram fra mig :)
Anne
30. januar 2013 at 16:26Takk for at du deler din flotte oppskrift! Jeg gleder meg til å prøve den.
Ville også si jeg setter stor pris på din blogg!
Annemette
30. januar 2013 at 12:08Ej hvor skönt. Tusind tak for at du gider – der skal helt sikker köbes garn ind nu ;-)
kreativ mor
29. januar 2013 at 18:30Sikke en fin og gennemført opskrift. Jeg har aldrig turdet kaste mig ud i at strikke så stort et projekt, men nu har jeg læst din opskrift i gennem og tør godt gå igang. Helt i orden at du ikke yder assistance på opslriften, men er der nogen der vil komme med et bud på hvor meget garn man skal bruge til en str M eller L, hvis man vælger Liselottes forslag til garn?