Søndag med sne, rusk og taknemmelighed

Søndag morgen er stille hus. Kaffen er brygget. Jeg har tændt stearinlys og fundet strikketøjet frem. Jeg er klar til nogle timer i eget selskab, mens resten af huset sover, til de ikke kan længere. Det kan vare længe, men det gør ingenting. Jeg nyder mit eget selskab.

Udenfor rusker vinden i trætoppene nede i bunden af haven. Det sner ikke lige nu. Der er bare bidende koldt derude. Jeg glæder mig over, at jeg ikke behøver gå ud. Jeg kan blive indendøre, for Oskar har absolut ingen planer om at skulle ud, når vejret er sådan. Han er blevet gammel og ikke udsigten til sneen kan lokke ham. Der er for rart i kurven under tæppet. End ikke Østerådalen lokker.

Man kan blive meget taknemmelig for et hjem med varme, lys og kaffe på en dag, som denne søndag :-)

Foto: En snedækket Østerådal vinteren 2013

I dag skal vaskemaskinen på arbejde. Måske endda noget, den vil kalde overarbejde. Der ligger nogle kurvfulde og venter, men jeg klager ikke. Maskinparken gør al arbejdet og jeg behøver kun fylde og tømme ind imellem. Det holder jeg vist snildt til.

Søndag bliver ikke tur ud i landet. Søndag bliver hjemmedag, for vi er fortsat tæt pakket med sne og det er vanskeligt at komme ud fra vejen, som ikke er ryddet. Vi klarer os sagtens. Vi er lagerførende i det meste.

Jeg mangler bare en god lydbog til at akkompagnere strikketøjet og kaffen. Jeg må på jagt. Søndagsjagt. Ordjagt.