Minér-møllet er internationalt

Vores kastanjetræer er ramt af den formeringsivrige minér-møl, som forårsager rødbrune, halv-visne blade og et trist efterårs-udseende på et tidspunkt af året, hvor træerne stadig burde stå grønne og saftige. På gårdspladsen står en kastanje, som betyder meget for os.

Det er en kastanje, Kenneth har plantet sammen med Alexander og Oline og den er fundet nede i bunden af vores egen have i form af en kastanje, der var spiret. Den blev båret forsigtigt op på gårdspladsen, hvor den skulle afløse den kæmpestore, gamle elm, som måtte lade livet på grund af den frygtede elmesyge. Den besluttede sig for, at det var et sted, den gerne ville slå rod og den er siden vokset med imponerende hast og iver og er i dag et smukt, harmonisk indslag på gårdspladsen…

– altså i foråret og den tidlige sommer. I slutningen af juli begynder minér-møllets larver grovæderi at blive synligt på træets blade, som antager en rustbrun og efterårslignende farve og der fra er det slut med det gode udseende og vi må vente endnu et år, inden vi igen kan fryde os over det smukke, grønne kastanjetræ. I Dordogne er det tidligere, at kastanjerne mister det gode udseende.

Ovenfor er en kastanje, som allerede så tidligt som juni er i gang med at antage efterårets farver. Lidt godt er der ved at bo heroppe i Norden, hvor alting er en smule forsinket og så kan vi vist konstatere, at minér-møllet er internationalt og ikke kritisk med, hvor det finder føde til sit afkom.