Søndagstur med regn, Gudenå og yndlingsmennesker

I går var vi på søndagstur, Kenneth og jeg. Ud på de vilde vover. Sådan føltes det, da vi måtte sænke farten til omkring 40 km/timen på motorvejen, fordi det regnede så kraftigt, at vi ikke kunne se en hånd frem for os. Det kom og gik. Regnvejret. Det var vildt og intensivt, hidsigt og insisterende og vi nåede at blive våde mere end én gang, inden søndagen var omme.

Vi skulle ned i nærheden af Thorsø. Ikke til byen, men lige udenfor. Op ad en grusvej og lidt til højre. Hunde, mennesker og et leben i en times tid og så var vi videre. Vi kørte sydpå. Ned til Silkeborg. Ind på Café Kik og spise verdens ringeste tapas, men med skøn udsigt til Gudenåen. Forude og lige henne om hjørnet ventede nogen af dem, vi elsker og så er den slags bare små krummer på livets landevej.

Vi tog turen hjemad sidst på eftermiddagen til lyden af ingenting og vores stille snak. Verden skulle vendes. Det gør vi så godt i bilen. Hjemme igen skulle Oline krammes og Oskar luftes, sofaen nydes og kræfterne samles til den uge, vi nu har taget en ordentlig bid af.

Ugen er skudt i gang. Vi halser efter …