Tjørnevang – jeg ser det vist hver dag, men …

Ind imellem besøger jeg Tjørnevang. Sådan føles det for tiden. Jeg sidder nemlig hver dag – fra morgen til sidst på eftermiddagen – foran en computer og arbejder intensivt. Faktisk glemmer jeg helt at tage pauser. Mit held er, at der er kolleger, som kalder, når der er frokost. Hvis ikke de gjorde det, ville jeg ikke spise frokost eller holde pause.

Jeg arbejder på et stort og omfattende projekt. Vi skal flytte Garnudsalg fra en udbyder til en anden.

Var det bare til et nyt layout, var det intet problem. Så flytter hele databasen med alle tekster og fotos automatisk ind i de nye rammer, men fordi vi flytter ind et helt nyt sted, skal alle ting flyttes manuelt og én ting ad gangen. Nye tekster skal forfattes. Nye fotos skal tages.

Først var der arbejdet med at beslutte, hvordan den nye butik skulle se ud. Der var funktioner, vi ønskede at gøre brug af og det viste sig, at de slet ikke findes. Så skulle de udvikles. Der skulle kodes, testes og omskrives. Så skulle vi implementere dem i det udtryk og den stemning, vi ønsker at skabe på siden. Vi er ganske stålsatte omkring den slags. Vi ved præcis, hvad vi ønsker og det tager tid, men det må det så, for vi vil ikke gå på kompromis. Det tog den tid, den slags tager.

Nu er rammerne rimeligvis på plads og vi er nået til den fase, hvor vi er i gang med at lægge varer på hylderne. Jeg skriver tekster og tager fotos undervejs. Vi samarbejder tæt i denne del af processen, men vi er udfordret, for der er også en hverdag, der skal fungere. Vi afbrydes af uopsættelige opgaver, samtaler, møder og varer, der skal modtages og distribueres. Det kan og skal ikke være anderledes, men derfor er projektet med at flytte butikken ikke bare den opgave, vi havde forudset – og vi var ellers temmelig large med tiden – men en langt større og mere omfattende opgave, som tager meget længere tid, end vi har lyst til.

Tålmodighed er en dyd. Vi er nu så langt, at det endelig er let at se, at det her bliver fantastisk godt. Vi kan ane silhuetterne af en side, der er lys, luftig og lækker. Vi kan næsten smage sejrens sødme. Åbningsdagen er indenfor rækkevidde, men der er altså fortsat arbejde til mange dage endnu, hvor jeg sidder med næsen i skærmen, så når jeg endelig kommer hjem, går jeg omtrent offline. Jeg er helt old-school udenfor alt det, der sker alle steder på nettet. Jeg er bare sammen med dem, jeg elsker. Jeg strikker, ser tv, drikker te og restituerer. Det er nødvendigt. Derfor den relative tavshed herinde.

Weekenden er her og det betyder, at jeg igen får løftet ansigtet ud af skærmens skarpe lys. I morges betød det, at jeg havde tid til at vandre en tur ud i haven og nyde fornemmelsen af efterår. Den er nemlig ankommet, skal jeg hilse at sige.

I samme åndedrag kunne jeg lige få et kig på husets nyeste omforandringer. Lidt voldsomt er det jo med sådan et par vinduer, som skiller sig ud, men resultatet bliver godt, når vi er færdige. Rigtig godt.

Hjørnet der fremkommer, når vi pludselig får en hel væg at arbejde med – både inde og ude – giver mulighed for at etablere et udendørs loungehjørne lige der, hvor aftensolen altid er. Det ender godt, kan jeg mærke allerede.

Der mangler fortsat lidt pudsearbejde og udskiftning af yderligere fem vinduer, så vi ruster os med tålmodighed og nyder det, vi allerede har nået.

Krydderurtebedet er ramt af post-sommer-syndromet og er barberet ind til benet. Æblerne er glade for luften og om lidt er de plukkemodne. Jeg glæder mig.

Pladsen ved gavlen er ryddet og helt klar til drivhus og terrasse, når vi når til foråret. Drivhuset skal placeres hvor sandbunken ligger. Udenom skal etableres et trædæk, som fortsætter hen forbi dobbeltdørene i gavlen, så der bliver nem adgang til drivhuset, terrassen, morgensol og haven direkte fra soveværelset. Det bliver fantastisk. Tjørnevang er mit hjem. Ikke mit første, men det af dem, der helt ind i kernen føles som mit hjem.

Lige her står også en af mine to pærekvæder. Den giver mange frugter hvert år – i år er ingen undtagelse. Om lidt skal de plukkes og gemmes en tid, til jeg er klar til at konservere.

Det er nemlig ikke i dag. I dag vil jeg bage brød, strikke og drikke skoldhed te lige her på Tjørnevang. Det er lørdag som skabt til.