Vinteren er ikke skønnere

Onsdag var en af de dage, der hurtigt var væk. Den startede med arbejde. Formiddagen gik med at revidere, skrive, beregne og opdatere. Jeg nød kigget til gårdspladsen imens. Ind imellem sneede det og jeg elsker jo sne og frost. Vinteren er ikke skønnere, end når de to ingredienser er blandet i den, hvis du spørger mig.

Jeg ved, at flere er forårs-klar, men jeg har savnet sne og frost og jeg synes ikke, at jeg er klar til at slippe vinteren, før jeg har oplevet det, så det passer mig rigtig godt, at der er vintervejr i disse dage. I Aalborg er det sparsomt med sne, så jeg ved godt, at andre har meget mere at prale med eller skælde ud over. Jeg elsker det bare og ville ønske, at der faldt lidt mere. Det gør mig glad helt ind i kernen, når sneen daler.

I går hyggede jeg mig om eftermiddagen med lidt strikkepodcast, en hel masse strik og optrevling af to igangværende projekter, som bare blev lidt for vilde for mig. Farverne altså. Ikke modellerne.

Det ene projekt var Carbeth Cardigan af Kate Davies og jeg havde fundet en skøn, gul farve og var nået så langt, at jeg skulle til at strikke ærmer. Så strandede den. Den har nu ligget i godt en uge og pludselig vidste jeg godt, at det var farven, der drillede mig. Jeg var vild med den gule cardigan, men ikke til mig. Jeg kan bare ikke …

Det andet projekt var jeg også godt i gang med. Jeg strikkede Belfast af Veronik Avery. Jeg strikkede i en KLAR og LYSENDE blå farve, som er så smuk, at jeg gen-forelsker mig, hver gang jeg ser den, men også den var strandet og lå bare og kiggede på mig. Igen var det farven, da jeg fik analyseret lidt på ulysten til at strikke på den. Den blev bare en tand for blå.

Jeg trevlede begge op, mens jeg enedes med mig selv om, at det vist er en god ide at erkende, at jeg mest af alt er til neutrale basisfarver. Så slipper jeg da for det pjat!

Jo, du ser rigtigt …

Jo, den er god nok. Jeg strikker blå på billedet ovenfor. Det er en anden blå. En mildere og rundere blå, men blå er den. Og helt fantastisk, hvis du spørger mig. Det er ikke garn fra Garnudsalg, men garn fra det lager, der er på Tjørnevang. Bondeblå er farven. Jeg kan lide den og har besluttet mig for, at den skal forvandles til en brugbar hverdagscardigan. Jeg strikker igen Siri og jeg er kommet på arbejde i dette rustikke garn, men jeg tror på, at slutresultatet er værd at kæmpe for.

Hvad angår Belfast og Carbeth Cardigan, så skal de strikkes, men altså ikke lige nu. Jeg tager en kort pause, inden jeg igen slår op til dem.

I dag sidder jeg igen på kontoret og har brug for helt andre og meget mere uldne sager. Jeg sidder på det absolut koldeste kontor i Garnudsalg. Det trækker skrækkeligt og uagtet at der er skruet godt og vel op for varmen, fryser jeg konstant, så jeg har tæppe om benene og den allerbedste poncho, jeg ejer, om skuldrene. Det hjælper.

Ponchoen er en gammel sag fra Bente Lavsen. Jeg har strikket den i Plötulopi eller pladegarn, som du måske kender det som, lagt dobbelt. Den vejer ingenting, men er noget af det varmeste, jeg ejer og jeg elsker den. Den gør, hvad den skal; varmer de helt rigtige steder.

Fuld af varm luft

Du kan næsten se på den, hvor meget luft den indeholder. Den er virkelig luftig og alligevel så tæt, at jeg også bruger den i det tidlige forår over tynde jakker, fordi den så gør en tynd jakke rigeligt varm til den årstid. Den er virkelig en vinder.

Jeg har desværre forlist opskriften, for ellers havde jeg strikket flere udgaver af ponchoen.

I aften er der café-aften og jeg glæder mig

I aften skal vi afholde strikkecafé og jeg er forberedt så nogenlunde. Jeg har en stor taske fyldt til randen med strikkeprojekter, men det er fordi, jeg aldrig helt ved, hvor meget jeg kan koncentrere mig. Oftest kan jeg slet ikke, for jeg er nysgerrig af natur og skal helst følge med alle steder. Så er det skønt med noget rugbrødsstrik, som ikke kræver andet end rappe og villige strikkehænder, men valget er vigtigt, så det lidt sværere er også med i tasken.

Jeg skal hygge mig. Fællesskabet omkring glæden ved at skabe, er noget ganske særligt. Vi lærer gerne fra os. Vi er hjælpsomme. Vi elsker, hvis vi kan inspirere andre og i det hele taget er der bare en ganske særlig måde at mødes omkring håndens arbejde. Jeg er vild med det, så jeg glæder mig til café-aften.

Jeg håber, at du også har noget at glæde dig til i dag.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.