4

Ja tak til en onsdag badet i solskin

Vi trænger til en onsdag badet i solskin, hvis du spørger mig. Dage med solskin og gerne masser af dem er der plads til i min kalender til enhver tid. Jeg nyder denne.

Jeg er startet langsomt i morges. Jeg sov længe. Jeg stod i hvert fald ikke op før klokken 8. Det er yderst usædvanligt her, men jeg trængte noget så eftertrykkeligt.

Siden har jeg stort set ikke lavet en pind. Jeg har strikket. Jeg har drukket kaffe og jeg har sneget en daggammel kage indenbords. Da Kenneth kom med salat for et øjeblik siden, måtte jeg takke nej, for kagen fylder stadig. Jeg skammer mig ikke det mindste.

Ja tak til en onsdag badet i solskin
Ja tak til en onsdag badet i solskin

Jeg sidder stille og kigger ud på den solskinoplyste gårdsplads

Jeg sidder stille og kigger ud på den solskinoplyste gårdsplads, mens jeg lytter til lidt af det, der gør en god og afslappet dag for mig. Det er en god blanding af podcast og lydbøger, strik mellem fingrene og ingen, der forlanger noget af mig.

Jeg har trængt til sådan en dag, så den falder på et tørt sted. Jeg har ikke mere at give af, så der skal tankes op, inden jeg melder mig ind i verden igen.

“Du er ved at være brugt op nu, tror jeg. Du skal passe på dig selv nu”, var beskeden til mig i går.

Det var sandt. Der var ikke mere tilbage at give af, så i dag er dedikeret mig og mig alene. Jeg har nydt en ansigtsmaske og har siden fugtet huden med en god serum og en fugtgivende creme, inden jeg til sidst gav den et generøst lag af min nye yndling; Beauty Flash Balm fra CLARINS.

Ja tak til en onsdag badet i solskin

Det bedste til min vinterhud

Cremen er ikke billig, men den er helt igennem skøn til min vinterhud. Jeg kan slet ikke få fugt nok lige nu, så at finde en creme, som fugter og giver en virkelig skøn følelse af, at have blød, smidig hud er alle pengene værd. Jeg bruger den mest som et ekstra lag creme, lige inden jeg lægger en let makeup. Ah, som det er godt.

Ja tak til en onsdag badet i solskin

Jeg er startet på min lyseblå Siri

Jeg er kommet i gang med den nye Siri, som skal supplere den blå Siri, jeg allerede slider ivrigt på. Denne bliver en anelse tyndere, men lige så anvendelig, er jeg sikker på.

Jeg håber, at maskerne lægger sig pænt til rette, når den engang er klar til den første vask og tørring. Lige nu ser det i hvert fald ikke ud til at være noget, jeg nogensinde vil prale af.

Ja tak til en onsdag badet i solskin
Vi trænger til onsdage badet i solskin, hvis du spørger mig. Dage med solskin og gerne masser af dem er der plads til i min kalender til enhver tid.
Ja tak til en onsdag badet i solskin
Ja tak til en onsdag badet i solskin
Vi trænger til onsdage badet i solskin, hvis du spørger mig. Dage med solskin og gerne masser af dem er der plads til i min kalender til enhver tid.

Onsdag er små oaser af ingenting og så en tiltrængt oprydning

Jeg pynter mig ikke særligt ofte på en onsdag, så alt pynt ligger rundt omkring i huset. Lidt faldt jeg over i vindueskarmen i køkkenet, hvor det er lagt, da jeg kom hjem i går. Nu er det på plads og jeg kan igen finde det, når jeg skal bruge det.

I køkkenet afslører solen også, at en støvsugning ville gøre underværker. Jeg bagte banankage til personalet forleden og det kan stadig ses. Planterne trænger til vand, puderne skal vist lige puffes og så kan det også være godt for i dag. Forude venter jo stadig mere strik, flere podcast og en kærlig hånd til neglene.

I dag er min dag.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide