1

Stockholm Slipover Mini

Jeg har strikket Stockholm Slipover Mini af Petiteknit til Garnudsalg.dk og den er blevet noget så fin.

Jeg har strikket en lille model til udstilling i butikken og den er helt klassisk og nem at anvende og farvevalget afspejler også, at den skal kunne anvendes til begge køn. Nej, den er ikke grå, men vel sådan en slags brun.

Mine børn har begge brugt små slipovere. Det er noget, der dur, når de lige skal have lidt ekstra varme uden at blive for varme. Bare lige sådan varme der, hvor det gør den gode forskel.

Stockholm Slipover Mini af Petiteknit

Nem og hurtig at strikke

Jeg vil mene, at slipoveren er nem at strikke for de fleste af os. Der er gode anvisninger på alle teknikker og er du allerede kendt med vendepinde, er det bare med at komme i gang.

Der er anvendt italiensk aflukning, som jeg elsker omend den er tidskrævende. Det bliver så pænt og jeg griner ofte af min frustration, når jeg f.eks. vil lave en opslagning i den teknik. Den er jeg nemlig ikke så gode venner med. Som i slet ikke …

Stockholm Slipover Mini af Petiteknit

Stockholm Slipover Mini er let som en fjer

Den lille slipover gjorde et meget beskedent indhug i mit lager. Den vejer nemlig nærmest ingenting og det på trods af, at det er en fin størrelse 1-2 år.

Blackhill Højlandsuld og Blackhill Softwool er bare mine favoritter, fordi ulden her er let, varm og langtidsholdbar. Den holder faconen og behøver ikke strikkes alt for tæt, for at blive ved med at være pæn.

Når slipoveren har udtjent sin værnepligt, kan den ende i Mormor-Kassen og vente på, at der kommer en tumling forbi.

Stockholm Slipover Mini af Petiteknit

Fakta:

OpskriftStockholm Slipover Mini strikket til Garnudsalg i str. 1-2 år – dansk

GarnStockholm Slipover Mini er strikket i Blackhill Højlandsuld i farven Havsnegl sammen med Blackhill Kid Silk Mohair.

Pind: 3½ & 4 mm

Forbrug: I alt efter vask 56 gram fordelt på cirka 34 gram uld og 22 gram mohair.

Ny teknik: Ingen, men den er en dejlig blanding af rundt bærestykke og siden mange rækker glat, som afløses fint af det lille, fine mønster forneden på trøjen.

Du kan se flere fotos her.

Du vil sikkert også kunne lide