4

En sommeraften på Tjørnevang

Det blev til en sommeraften på Tjørnevang i går. Vi tog hjem fra sommerhuset i går eftermiddags, for vi skulle have møde tidligt i morges og det blev for stor en mundfuld for den af os, der ikke er improvisatorisk øjebliks-menneske, at skulle orkestrere en meget tidlig afgang fra sommerhuset med alt hvad det indebærer af paniske forestillinger om ting, der glemmes.

For fællesskabet og familiefredens skyld, pakkede vi i god ro og orden og tog hjemad i den tidlige eftermiddag og henlagde så ved samme lejlighed aftenens komsammen til Tjørnevang.

Oline og Mikael skulle komme til stegt flæsk og persillesovs. Det var et gammelt ønske fra Olines side, at få den menu, så vi besluttede, at det skulle være i går.

Jeg elsker de to tosser. De er sjove, søde, kloge og fulde af alt det, ungdommen skal være fuld af og så er de bare så heldige med hinanden. Jeg er glad for at se, at også Oline er heldig, ligesom jeg i sin tid var med Kenneth. Kærligheden, humoren og respekten er ikke til at tage fejl af, når man ser de to sammen.

Sommeraften med duft af syren og nyslået græs

I går sad vi på Feddet og spiste. Alle døre var slået op, for der var jo sommer, som i en ægte sommeraften af dem, der ikke er forfærdeligt mange af, når man er bosiddende i Danmark.

Mens Kenneth grillede og kokkererede, nød vi den feta-creme og grøntsagerne, han forkælede os med. Vi forsøgte forgæves at få lov til at hjælpe ham, men han kan lide at være i køkkenet og smed os ud, hver gang vi prøvede at snige os indenfor.

Efter maden fik vi pludselig en skøn, lille oplevelse …

En sommeraften på Tjørnevang

Ræv på tæt hold

Nede i bunden af haven gik en lille ræveunge tydeligvis på opdagelse. Legesyg og undersøgende indtog den større og større bidder af haven fra skovbrynet og op mod terrassen.

Vi holdt øje med den og da den igen trak ned bagerst i haven, listede Oline og jeg ud. Vi nærmede os forsigtigt bunden af haven, da ræveungen pludselig drejede om hjørnet nede på flisestien.

Den fik øje på os og begyndte i let trav at bevæge sig op til os. Glad og nysgerrig og helt uden skræk, nærmede den sig, da en fugle pludselig passerede tæt forbi og brød kontakten.

En sommeraften på Tjørnevang

En ræveunge er lige så nem at aflede, som et barn ville være. Den løb efter fuglen og forsvandt efterfølgende ind i skoven i bunden af haven, men sikke en skøn oplevelse.

Kenneth og Mikael havde set det hele oppe fra terrassen.

En sommeraften på Tjørnevang
En sommeraften på Tjørnevang
En sommeraften på Tjørnevang
En sommeraften på Tjørnevang
En sommeraften på Tjørnevang
En sommeraften på Tjørnevang

Jeg tog Oline med i drivhuset for at prale

Mine tomater er jo godt på vej og et par stykker vokser med lynets hast, ligesom jeg har høstet de første små agurker, salat i massevis og krydderurter, som vi mangler til.

Jeg prøver at lave geranium nede i drivhuset. Jeg er spændt på at se, om min tur til sommerhuset har taget livet af de små, for de så ikke ubetinget tilfredse ud i går, men måske er jeg heldig og ellers er det bare forfra igen med projektet. Jeg har ingen planer om at opgive endnu.

En sommeraften på Tjørnevang
En sommeraften på Tjørnevang
En sommeraften på Tjørnevang
En sommeraften på Tjørnevang

Aftenen gik på hæld

Tiden flyver afsted, når man hygger sig og det var også tilfældet i går. Pludselig var det tid for Oline og Mikael til at bryde op. Vi tog efterfølgende endnu en aften-runde i haven, inden vi endelig trak indenfor, for det er ikke let, når vejret er fantastisk.

I dag er vejret lige så vidunderligt, men vi arbejder indenfor og må vente, til dagen går på hæld, inden vi kan komme ud i haven. Jeg vurderer, at det er godt nok. Der er jo stegende hedt derude.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide