Sønderjylland tur/retur

Vi tog en lørdag med Sønderjylland tur/retur. Ikke alene fordi vi synes, at den slags ture er hyggelige, men også fordi vi skulle hente et møbel. Et møbel, der forhåbentlig skal leve i vores køkken.

Det er en gammel, slidt værktøjsbænk. Den skal blive mit fremtidige arbejdsbord i noget, der kan sammenlignes med et gammeldags grovkøkken. Grov er i hvert fald værktøjsbænken, så det tegner ganske godt.

Fuld af skrammer og ar

Du kan næsten se på skufferne, hvordan resten tager sig ud. Groft. Fuld af malerklatter og med en topplade, der har fået rigeligt med skrammer, men det er akkurat det, der skal gøre det sjovt at integrere møblet i huset.

Fronten er fuld af skuffer i forskellige størrelser. Bagsiden er en lang hylde, hvor alle vores maskiner forhåbentlig kan få en diskret plads.

På bordet vil jeg lægge enten en stor stenplade eller en topplade af glas, så det bliver både indbydende og hygiejnisk forsvarligt at bage gode brød, når den trang kommer over mig.

Vi hentede ved Grønninghoved Strand

Grønninghoved Strand var et virkelig smukt sted med en skøn udsigt ud over Mosvig. Jeg elsker, når der gemmer sig nye, smukke oplevelser bag en tur for f.eks. at hente en værktøjsbænk. Vi oplevede Skamlingsbanken. Vi brugte ikke tid på at gå tur. I stedet satsede vi på kaffe et andet sted i Jylland, men mere om det senere.

Hvorfor nu det?

Og hvorfor nu det pjat med at flytte rundt i hele huset? Fordi vi kan, er det enkle svar. Det svar, der kommer tættest på sandheden er, at vi løbende tager rammerne for vores liv op til revision.

Vi bor på en gammel gård. Gugs ældste bevarede og beboede gård. En stor gård med en stor have. Et hjem, der kræver meget vedligehold. Man keder sig aldrig med sådan et sted, men vi har elsket det fra det sekund, vi kørte ned af vejen og fik øje på Tjørnevang.

Vi har levet det meste af vores voksenliv lige her. Det er Alexander og Olines barndomshjem. Det rummer minder om liv levet på både godt og ondt. Tjørnevang er foret lunt med hverdagsliv, fester, sorger og glæder, haveliv, høns og hund, grin og gråd og venner og familie blandet sammen til det brogede kludetæpper, der er vores liv.

Vi elsker stadig at bo her, men skal sandheden frem, er det jo et pladsmæssigt temmelig generøst sted at installere to mennesker, så det er ikke kvadratmeter, vi mangler. Mere noget med at bruge dem. Vi har nemlig “døde” hjørner og værelser, der ikke leves i. Det går bare ikke, for et hjem skal være levende. Man skal mærke, at her leves livet. Sådan har det altid været på Tjørnevang, så sådan skal det fortsat være.

Vi er blevet alene. Oline er flyttet hjemmefra. Oskar er ikke mere. Her er bare os to og det er ikke fordi, vi ikke kan fylde. Det kan vi! Vi gør det bare ikke for tiden, men nu laver vi om på det …

Spisestuen genindføres på Tjørnevang

Vi sløjfer pladsen med langbordet. Det har stået lige der i mere end tyve år, så det er på tide, at vi gør noget andet. Vi flytter det ned i stuen nedenfor trappen. Vi laver en spisestue. Hvem havde lige set det komme? Ikke os!

Nu bliver det sådan. Spisestue med bord og stole og lysekrone. Cirka.

I stedet skal den nyerhvervede værktøjsbænk installeres. Der skal laves grovkøkken i forlængelse af køkkenet. Det passer så fint, for det er faktisk her vores “spisekammer” også er. Her står alt mel og gryn, konserves og sylterier, så det er vel passende, at det også er her grovkøkkenet er.

Nu bliver der plads til, at vi begge kan være i køkkenet

Jeg kan sylte, mens Kenneth kokkerer i den anden ende af køkkenet. Det bliver hyggeligt, er jeg sikker på.

I går bagte jeg små, lækre kager med henholdsvis æbler og pærer. Mens det stod på, måtte Kenneth pænt vente på, at jeg blev færdig. Det går sagtens, men det vil da være fint, at vi i fremtiden kan arbejde på et ekstra bord.

Er der mon en kop kaffe at hente?

På vej hjem fra Sønderjylland skrev jeg til Anne. Måske havde hun tid til, at vi lige kiggede ind til en kop kaffe og hvor heldig kan man være? Anne havde lige sat en æblekage i ovnen. Den ville være klar, når vi ankom, så det kan nok være, at vi fik lagt kursen i retning af det lille hus i skoven.

Vi blev tanket op på på kage & kærlighed

Vi fik den hyggeligste eftermiddag i selskab med Anne, Amanda og Laura. En skøn, sød og dejlig gave faldt lige ned i vores skød, for vi elsker at være i deres selskab og det var sådan en fin måde at blive tanket op på god energi, glæde og kærlighed. Og kage. God kage.

Vi var først hjemme ved 19-tiden lørdag aften og vi var stævnet ud hjemmefra i den tidlige formiddag, så vi var godt trætte, men bløde sofaer og benene op og så gik det jo sagtens. Forude venter nu bare en total omrokering af hjemmet. Det er jo ingen sag ;-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.