Det tog sin tid… Kald mig bare Baron. Jernbanebaron. Hep! – og må det så være slut med det pjat for en tid, men jeg er bange for,… Fortsæt med at læse →
Åh nej! Oline og Kenneth elsker strategi og spil med en vis portion forudseenhed. Jeg hader dem, for jeg er impulsiv og sådan lidt mere tilfældig… Fortsæt med at læse →
Den onsdag Kenneth gjorde Doctor Phil rangen stridig Der er dage, som forsvinder mellem fingrene på mig. Ikke fordi det skal være sådan, men fordi det ender sådan. I dag var sådan… Fortsæt med at læse →
Fredagssjov Morgenudsigten var for ikke længe siden en hvid væg for enden af en gang. Nu er den dette her… Lone opdagede pastellerne og jeg… Fortsæt med at læse →
Med de kolleger… Det er ikke december endnu, men vi har passeret 1. søndag i advent og ifølge Lisbeth er alt herefter tilladt. Det betød i går,… Fortsæt med at læse →
PatHat! Nej, det sagde I da ikke? Min familie har meget ucharmerende døbt denne PatHat, men jeg synes, at den er sød og jeg kalder den selv Ammehuen til småfolk, hvis… Fortsæt med at læse →
Imponerende Billede lånt af Florentijn Hofman Har du en flip flop til overs fra denne sommer? Vi kunne da slå os sammen og måske skabe… Fortsæt med at læse →
Klargøring Jeg har en endnu diffus fornemmelse af, at jeg er endt i noget juleterror af endnu ukendt omfang. Jeg er allerede begyndt at frygte… Fortsæt med at læse →
På min pind Dagen startede med et postkort. Et postkort sendt fra en af bananens fineste byer var endt på mit skrivebord. Det var Lisbeth, der havde… Fortsæt med at læse →