Amerikanerne har et begreb, de kalder “Comfort Food” og selvom mange danskere gør en del i konceptet, så har vi vist ikke fundet en præcis betegnelse for det endnu.
Altså ud over trøstespisning og det er i grunden så negativt ladet, når man tænker på al den nydelse der ligger gemt i engang imellem at lade sig opsluge af en brownie…
Måske trænger jeg til lidt Comfort Food…
I dag har jeg drømt om fede, tunge og massive chokoladebomber. Brownies bagt med enorme mængder fuldfed chokolade, formkager, som er så chokoladetunge, at de falder sammen og bliver klæge i midten og præcis af den grund, bliver ekstra eftertragtede.
Jeg har drømt om chokoladekager fyldt med valnødder, så store som en knyttet barnehånd. Jeg har drømt om lette chokoladeeclairs, tunge chokoladebunde lagt sammen med moccacreme og jeg har fantaseret om min chokolade- og nøddetærte.
Jeg sank endda så dybt, så jeg endte i overvejelser om en “Klassens Time Chokoladekage” bagt på mindre end en time. Med en aromatisk pære skåret i tynde skiver og arrangeret nydeligt på toppen sammen med en klat flødeskum, ville det også kunne gøre det, mente jeg, men jeg bagte ikke.
Jeg gjorde ikke andet end at fantasere, men i morgen er der atter en dag… og jeg har vist fri…










































Ella - tirsdag 31. januar 2006 klokken 19:57
Arjjj Liselotte – jeg sidder her og savler ned i tastaturet, gad vide om sådan noget skidt kan kortslutte? ;-)
Rasmus - tirsdag 31. januar 2006 klokken 20:08
Mmm … comfort food. Mere havde du ikke behøvet at skrive for min skyld.
Liselotte - tirsdag 31. januar 2006 klokken 21:41
Frygteligt så lækkersulten man pludselig kan blive… :-)
Henriette - tirsdag 31. januar 2006 klokken 21:49
Altså hvis du har en opskrift på de der chokoladetunge brownies der bliver klæge i midten, og har lyst til at dele den, så er du min personlige heltinde!!
Therese - tirsdag 31. januar 2006 klokken 21:56
Uhhhhh det dér billede af den dér kage!!! Ligner og lyder pludselig som Homer når han tænker på …alt der kan spises.
Liselotte - tirsdag 31. januar 2006 klokken 22:03
Opskrift på vej… ;-)
Lone - tirsdag 31. januar 2006 klokken 22:03
Mmm ja – comfort food – mad, der får en til at føle sig godt tilpas – det er vist det nærmeste jeg kan komme på en oversættelse. Det kan også være langsomme retter, der står og simrer i store jerngryder eller ovne i timevis, mens huset fyldes af liflige dufte.
Har lige set, at weekenden byder på 10-12 minusgrader, så på lørdag vil jeg enten koge suppe – gammeldaws okse eller hønsekøds af slagsen, eller også vi jeg tage et stykke oksekød, som jeg vil lade simre nogle timer i mørkt øl sammen med citron, hvidløg en masse, timian og andre lækre sager. Det vil gøre godt efter en god lang travetur.
Anne Stange - tirsdag 31. januar 2006 klokken 22:06
Der var så lige dobbelt op på chokolade-fantasier; jeg havde, før jeg kørte afsted til mit ungdomsskolehold, fablet om chokolade på bloggen, men mine “drenge” nøjedes med muffins, brownies med meget chokolade og nødder er desværre over budget på sådan et hold! Jeg sprænger dog vist alligevel alle rammer, der er ind imellem hævede bryn, når jeg afleverer bon’er på kontoret, men jeg havde advaret, jeg sætter ikke en ære i at lave alt så billigt som muligt…
Så alt magt til de fuldfede brownies, mon ikke du får dem bagt i morgen?!!
Liselotte - tirsdag 31. januar 2006 klokken 22:08
Jo Anne… der er da en chance for det ;-)