Gammeldags Rabarberkage

Alexander og jeg elsker at være i køkkenet sammen. Vi bager eller laver mad, sylter eller hygger os bare ved spisebordet med at tegne eller læse. I dag skulle vi bage og han gad godt, så vi gik i gang med at rense rabarber og bagefter snitte dem i passende stykker.

Alexander fik lov til at vælge, hvad vi skulle lave af de sure stænger, så det endte med rabarbergrød af det første kilo rabarber. Smilla spørger efter en god opskrift, men der må jeg melde pas (jeg har dog alligevel forsøgt mig ved din kommentar Smilla), for Alexander er ikke god til at spise grød med hele stykker frugt i, så vi koger skidtet så længe, at der ikke er skyggen af frugtstykker tilbage. Når det er gjort, smager vi det til med sukker og tykner det med lidt Maizena, så det er så enkelt som noget.

Så går vi i gang...

De resterende rabarber blev brugt i en gammeldags rabarberkage, som består af en god kagebund, hvor på vi hælder en blanding af marengs, hakkede hasselnødder og små rabarberstykker på toppen. Hele skidtet bages en lille times tid og smager ganske vidunderligt af sol og sommer.

Gammeldags rabarberkage med marengs:

Rabarber med marengs

Ingredienser:

Dej:

175 g smør

100 g sukker

2 spsk vanille

1 knsp salt

3 æggeblommer

250 g mel

2½ tsk bagepulver

6 spsk mælk

Rabarbermarengs:

3 æggehvider, 200 g sukker, ca. 100 g hakkede hasselnødder, 600 g rabarber

Dej:
Smeltet smør, sukker, vanille og salt røres sammen og tilsættes æggeblommerne. Mel og bagepulver sigtes sammen og kommes i massen skiftevis med mælken.

Rabarber marengs:
Rabarberne vaskes og skæres i små stykker à 2 cm. Læg dem til tørre på et viskestykke.

Hviderne piskes stive og lidt efter lidt tilsættes sukkeret, som gør marengsmassen sej. Vend nødder og rabarber forsigtigt i massen.

Dejen kommes i smurt springform og rabarbermarengsen fordeles ovenpå.

Bages ved ca. 175 grader i ca. 55 minutter. Hold øje med at marengsen ikke bliver for mørk. Smid et stykke stanniol over kagen, hvis du kan se, at det er lige ved at ske.

Relaterede skriv

25 kommentarer

  • Svar
    Sussanne
    5. juni 2017 at 19:49

    Hej Liselotte
    Jeg skal til en generalforsamlig fredag men skal bruge kagen lørdag først .. er nød til og bage den torsdag kan man det??

  • Svar
    Når man tømmer en fryser | Bærmonster
    24. januar 2012 at 19:13

    […] er meget inspireret af Slagtenhelligko’s opskrift, eneste forskel er faktisk, at jeg har skiftet halvdelen af rabarberne ud med jordbær. Jeg har […]

  • Svar
    Tora
    15. maj 2011 at 11:53

    Den ble kjempegod, baker den garantert igjen. Takk for at du deler!

  • Svar
    Lise
    6. maj 2011 at 09:16

    Den skal bages igen idag – det er så 2. gang i år, og helt sikkert ikke sidste.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    20. juni 2010 at 20:03

    Selv tak, Agnethe. Det er en vidunderlig måde at bruge sine rabarber på :-)

  • Svar
    Agnethe
    20. juni 2010 at 18:01

    Kære Liselotte
    Tak fordi du ville dele denne super lækre opskrift og jeg håber det er i orden, at jeg har delt den med mine læsere på min egen blog også. Jeg har selvfølgelig givet dig fuld credit og linket til den originale opskrift. Så ville jeg også bare sige, at jeg i stilhed har fulgt din blog et stykke tid og at det faktisk var din blog, der inspirerede mig til at starte mine egne. Det er super hyggeligt at følge dig, din madlavningskunst og din færden gennem Aalborgs byliv….

    Mvh Agnethe

  • Svar
    EFTERMIDDAGSKAFF’…
    6. juni 2010 at 18:00

    […] Liselottes kage er supergod og jeg gik ikke engang i gang med at fifle med opskriften, tog den bare on the rocks. […]

  • Svar
    Thinkingspace.dk » En dag som idag…
    21. maj 2010 at 08:57

    […] Jeg har en del pligter, men der skal også ligges lidt i solen, læses lidt og måske bages Liselottes rabarberdrøm? […]

  • Svar
    Elsebeth
    13. september 2009 at 18:07

    Jeg har prøvet at bage rabarberkagen, men desværre blev den ikke bagt i midten – selv efter 20 minutter ekstra var den stadig dejagtig i midten. Min veninde har ligeledes prøvet med samme resultat. Vi har ikke kommet nødder i marengsen. Det kan nok ikke være forklaringen. Har nogen oplevet det?? Og hvad mon årsagen er?

    Elsebeth

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    9. maj 2009 at 10:53

    Hold da op, Lone – du smider ekstra sødt til? Imponerende :-)

  • Svar
    Lone Nielsen
    9. maj 2009 at 10:02

    Den kan varmt anbefales. Evt med cremefraise eller flødeskum, det giver lidt ekstra.

  • Svar
    Tina Sindahl
    19. juni 2008 at 13:23

    Hej er glad for jeg fandt opskriften, fik den i sin tid af min svigerinde for 20 år siden, men den var blevet væk. Vi spiser den med syrnet fløde 9 , creme fraiche eller flødeskum til. alle elsker denne kage, selv min mand som normalt ikke spiser kage. Kan anbefales mums…prøv evt. med hindbær og rabarbar sammen.

  • Svar
    Bekymringer eter energi « Livet leker
    12. maj 2007 at 21:38

    […] skal ha en antidepressiv effekt, så jeg bakte en rabarbrakake. Oppskriften fant jeg hos denne damen, – og den smakte til og med enda bedre enn vi hadde håpet på. Min mor, som ellers ikke er noen […]

  • Svar
    Slagt en hellig ko… » Ærgerligt
    29. april 2007 at 15:05

    […] Det viser sig ikke at være sådan. Nu står de i Skalborg med kage til 35 mennesker og jeg står her med en bradepande med en af yndlingskagerne. […]

  • Svar
    Slagt en hellig ko… » Haven i januar
    4. februar 2007 at 14:33

    […] Da jeg kigger grundigt i bedet foran terrassen, opdager jeg pludselig, at spæde skud af de gavmilde rabarber allerede er på vej. Lysende røde, stikker de hovedet ovenud af jorden og sender løfter om snarlig rabarberkage afsted i min retning. […]

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    13. oktober 2006 at 18:15

    Ret og vrang i samme maske kan vist kun strikkes på én måde, så jeg tror da, at du gør det rigtigt, men det er jo svært at sige, når jeg ikke kan se, hvordan du gør.

    Jeg forstår ikke hvad du mener med 2 m i start og ende af hver pind? Jeg løfter eksempelvist den første maske af og strikker herefter 2 x 2 m sammen på pind 7, som starten på den. Mon det er nogen hjælp?

    Du har ret med pind 7. Den kan omskrives til 4 r.

  • Svar
    Birgitte
    13. oktober 2006 at 17:52

    Kære Liselotte.

    Mon du kan hjælpe mig. Jeg kan ikke få annefødderne til at se ud som dine? Hvor mon jeg gør fejl. Strikkes ret og vrang i samme maske på en bestemt måde? Er der 2 masker i start og ende på hver pind? Hvorfor står der i pd. 7 2r,slo,2r,slo,2r,2r (er det ikke bare 4r?).
    Jeg kommer også til at mangle en maske på en af de første pinde. Har du slet ikke haft problemer?
    1000 tak for alle de gode opskrifter. Har bagt boller, muffins og frugtkage af dit i dag, så her er fest.Bortset fra at jeg har lavet annefødder om 4 gange,øvøv.
    Håber, at du kan hjælpe mig ud af min nød.
    Nyder at kigge forbi dig!!
    KH.
    Birgitte

  • Svar
    Miss Needles » Blog-arkiv » Rabarberkage
    22. maj 2006 at 00:31

    […] Jeg kan også! […]

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    21. maj 2006 at 19:19

    Du kan roligt glæde dig… meget :-)

  • Svar
    Sofie
    21. maj 2006 at 17:46

    Min er i ovnen :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    21. maj 2006 at 16:58

    Selv tak Hanne, den er bestemt arbejdet værd :-)

  • Svar
    Hanne
    21. maj 2006 at 16:44

    Hvor ser det lækkert ud!

    Den skal bestemt prøves!

    Tak for opskriften.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    21. maj 2006 at 16:27

    Er du tosset, den kan anbefales – til aftenkaffen :-)

  • Svar
    Fru Green
    21. maj 2006 at 16:08

    Sjovt – jeg har selv været ude og tynde ud i rabarberne og overvejer om de skal fryses ned eller man skal bage et eller andet med dem. Måske skal jeg lade mig inspirerer og få gjort noget ved det?

  • Svar
    Sofie
    21. maj 2006 at 16:01

    Den er straks printet ud! Og jeg har heldigvis liiiige lidt ekstra rabarber, der vemter på at blive brugt :-)

  • Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)