I går aftes – helt ud af det blå – fik jeg en frygtelig lyst til at bage shortbread med frisk frugt og flødeskum. Tiden var naturligvis ikke til det, men lysten er ikke forsvundet, så jeg har været i haven, for at se hvilke bær, der kunne anvendes.
Der var ikke mange, men der var rigeligt. Jeg fandt brombær, få hindbær og smukke, saftfyldte ribs, som sammen med vanillefløde vil gøre de fleste ganer salige.
Nu mangler jeg bare at bage bundene og det er også den største udfordring for mig, som ikke håndterer mørdej særligt elegant. Jeg har altid problemer med at få skidtet samlet og det ender som regel med, at jeg bander hele skidtet langt væk, fordi det smuldrer.
Jeg tror alternative metoder skal tages i anvendelse. Sig det ikke til nogen, men jeg tror, at jeg smelter smørret i stedet for at findele det i melet. Måske lykkes det, for shortbread må jeg have.
PS – midt i komposten stod solen og skinnede. Gule, festlige og glade blomster, som kommer fra ingenting, men pynter gevaldigt i min stue nu.
15 kommentarer
Liselotte
24. august 2006 at 13:57Nej, det har jeg ikke Mette. En dag for længe siden blev jeg irriteret på min foodprocessor og smed den ud! Jeg ejer ikke en nu, men måske skal jeg prøve at låne en – det kunne være tricket :-)
Mette
24. august 2006 at 12:29Har du prøvet at lave dejen i en foodprocessor…?! Efter jeg gjorde det med dej til tærtebunde, var min lykke gjort!
Liselotte
22. august 2006 at 16:15Arghhh… jeg kan bare ikke lave mørdej. Jeg tror, at det har noget med temperament og hændernes beskaffenhed at gøre, for min dej kan være ved at smuldre væk, men så snart Kenneth får fingre i den, samler den sig fint og kan rulles ud uden problemer…
Måske handler det om håndtemperaturer og den slags skumle sager…
Ella – vi har en aftale! ;-)
Ella
22. august 2006 at 16:13Næste gang laver jeg mørdejen og så laver du resten -;-)
Randi
22. august 2006 at 16:10Jeg er også eminemt til mørdej! Min mor lod altid mig lave skidtet, dengang jeg boede hjemme. Nu til dags må mine forældre nøjes med smuldret mørdej ;-)
Liselotte
22. august 2006 at 16:09Jeg samlede dejen og gik med det samme i gang med at rulle den ud på køkkenbordet. Jeg kan nemlig slet ikke med en kold dej, som helt sikkert smuldrer. Det her fungerede upåklageligt.
Ella – jo, det er den dej man bruger til småkager. Hvorfor er det så lige mig, der står og sveder? ;-)
Ella
22. august 2006 at 14:46Mørdej, er det ikke det man bruger til julesmåkagerne ? – for den dej kan jeg af uransagelige grunde godt lave – hver gang ;-)
Fr. Møller
22. august 2006 at 14:40Jamen måske lykkes det… Jeg forsøgte engang i mangel af andet i huset med flydende Becél – det var endnu værre at få dejen til at hænge sammen end normalt, og hindbærsnitterne blev mindre vellykkede – dejen var “tung”.
Men generelt er jeg heller ikke alt for gode venner med mørdej. Når jeg laver tærte, må dejen ofte lige en tur på køl, inden jeg kan gøre et nyt heroisk forsøg på at få den rullet ud…
Liselotte
22. august 2006 at 14:37Fru Møller har jo ret, men jeg er altså ikke venner med hakket smør og mel, så jeg satser og lader det bagefter hvile i køleskab, som det jo alligevel skal. Det er måske bare et spørgsmål om at vente det længere. Min teori holder sikkert ikke vand, men prøves skal det og så ellers forfra, hvis det ikke går ;-)
I har ret – det er noget lidt klistret, sødt kikseagtigt brød, som kan lægges sammen med frisk frugt og fløde – lidt som bagerens “Medaljer”… tror jeg de hedder. Jeg er ikke god i bagerens kunst, for jeg bryder mig sjældent om det.
Lizelotte
22. august 2006 at 14:11Gitte, jeg har samme opfattelse af shortbread – min kommer dog fra min datter, som har fået opskriften af sin engelsklærer – som er fra England… fedtede ting med smulder på toppen…
Men det med det smuldrede og smørret kan jeg genkende fra, når datterbarnet folder sig ud. De plejer at blive gode – både varianten med cacao og den med kanel – uhm…
Gitte
22. august 2006 at 14:07Nu forbinder jeg jo shortbread med sådan noget fedtet kikseagtigt, som smager SÅ godt, og som vi spise os tykke i, da jeg i sin tid var i Skotland og skrive hovedopgave…. Så jeg kan slet ikke regne ud, hvor frugt og fløde kommer ind – men god fornøjelse med det, anyways! :-)
Fr. Møller
22. august 2006 at 14:07At smelte smørret til en mørdej går da slet ikke – du får den aldrig samlet! “Hemmeligheden” er jo netop at “hakke” det kolde smør i dejen og så skynde sig at arbejde med den, inden smørret bliver for blødt.
Ella
22. august 2006 at 14:03Endnu mere uhmmmm ….. :-)
Liselotte
22. august 2006 at 13:53Jow Ella… lad os nu se, men lykkes det, skal du få lov at smage i morgen :-)
Ella
22. august 2006 at 13:52Uhmmm – det lyder lækkert Liselotte :-)