14

Tid

I dag er oprydningsdag. Vi går langsomt i gang med at omfordele og reorganisere. Livet efter Alexander kræver store forandringer både fysisk og psykisk.

Den del, som har omhandlet de følelsesmæssige forandringer, har fået lov til at fylde tiden. Det har været den del, som har været mest påtrængende og vi bor i et stort hus, så den fysiske del, har ikke været noget, vi har behøvet forholde os til.

Alexanders værelse står stadig, som den dag han blev indlagt på sygehuset. Bortset fra hjælpemidlerne, som blev fjernet allerede 2 dage efter hans død, står alt uforandret. Hans tøj ligger stadig på hylderne og dufter endnu af ham, hans ting står stadig, som de gjorde inden. Hans lys i loftet hænger stadig, så vi render ind i dem, hver eneste gang, vi går gennem rummet. Det har været sådan, det skulle være og vi har ikke været klar før nu.

Måske er vi heller ikke klar nu, men vi tror det. Vi har besluttet, at der skal ryddes op og vi har besluttet, at hans værelse skal anvendes til Kenneths musik, for det var hvad de to nød sammen. De elskede begge, at lytte til musik. De byggede højtalere sammen. De afprøvede forskellige lyttekonstruktioner sammen. De havde en fælles interesse i musikken, så det er oplagt, at lade Alexanders gamle værelse genlyde af noget af hans yndlingsmusik.

Det er et stort rum. Formentlig er det større end mange danske stuer, så der er plads til at lave en form for arbejdsværelse derinde. Kenneth sidder ofte og hygger sig med at renovere sit gamle elektronik. Han lodder, afprøver og regerer og rummet er så stort, så der midt i det kan stå vores gamle, enorme Børge Mogensen spisebord, som ellers kræver enormt meget plads og derfor har henlevet en tilsidesat tilværelse med nedslåede klapper de sidste mange år.

Vi tror det bliver godt. Vi tror faktisk det bliver rigtigt godt. Jeg har fundet gamle billeder frem. Jeg kunne godt.

Børnene bager heksekager

Alexander og Oline bager heksekager, sommeren 2000

Vi har haft det alt for svært med billeder af Alexander. Vi kunne ikke se et eneste, uden at tårerne kom. Nu er vi vist ved at være klar.

Vi har ikke mange billeder hængende af vores børn. Vi er ikke til de traditionelle vægge med børneportrætter, men vi er enige om, at Alexander skal på væggene. Ikke som et forsøg på at etablere et alter eller noget der ligner, men som en hyldest til livsglæde trods hårde odds, så selvfølgelig skal der findes billeder, som kan hænge, hvor vi finder det passende.

Det bliver en dejlig opgave, som nok skal trække en tåre eller to, men det er i orden. Sådan skal det også være, når man savner.

Allerførst venter en større oprydning forude og det eneste jeg gør, er at trække tiden.

You Might Also Like

14 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    27. januar 2007 at 16:00

    Jeg er glad for, at du forstår hvad jeg mener, Frederikke :-)

    Jeg synes din idé med kufferten er fantastisk. Jeg tænkte selv, at Alexanders ting – de som føles vigtige for mig – skal ligge i soveværelset. Tæt på mig. Ikke oppe på loftet. Underligt, som man har det, men de skal være tæt. Sådan er det bare :-)

  • Avatar
    Reply
    Frederikke
    27. januar 2007 at 15:56

    Liselotte, jeg forstår ganske udmærket.
    Ligesom jeg også forstår det, når du skriver, at det ikke må opfattes som et alter – for det er netop, hvad mange udenforstående har en tendens til at opfatte tingene som og man ender op med at forklare sin røv i et væk.

    Jeg er slet ikke i tvivl: I gør det som er det eneste rigtige for jer.

    Jeg lavede en lille kuffert, hvor jeg kunne gemme de ting fra Cirkeline, der var vigtige for mig (det var ikke så meget). Den kuffert kunne jeg tage frem, når det var allermest sorgfuldt for mig eller jeg bare savnede hende. Hendes lille kuffert står på en hylde i soveværelset; det er trygt. Det er tilmed lægen siden, at jeg sidst kiggede i den.

    :)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    27. januar 2007 at 15:45

    Jeg holder velfortjent pause nu ;-)

  • Avatar
    Reply
    Donald
    27. januar 2007 at 15:25

    Ok ok, godt gået, tænk at I er igang. Jeg må vist også se at komme i omdrejninger!

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    27. januar 2007 at 14:17

    Vi er i gang. Det går fint :-)

  • Avatar
    Reply
    Kamilla
    27. januar 2007 at 13:11

    Jeg tror jeg forstår Liselotte.
    Jeg kender det at vælge hvad der skal være fremme, hvad der skal på loftet og hvad der skal ud, når savnet gør ondt og er meget nært. Det er en helende proces, selvom det gør uendeligt ondt. Og når udsmidningshånden ikke kan mere, så kan resten komme på loftet og komme frem, når hjertet igen er klar.
    Min mor har stadig min far’s ting i kasser i kældren. Dem kommer hun til at have resten af sit liv.
    Sådan er vi alle så forskellige – efter hvad vi har brug for.

    Nogen gange, når familien samles tager vi stadig en tallerken for meget med. Vanens magt er stærk og ti år efter – er det lidt sjovt.

    Jeg håber i kom forbi en masse dejlige minder i dag. . .. Eller det ved jeg i gjorde.

    Stort jumbokram til jer alle.

  • Avatar
    Reply
    conny
    27. januar 2007 at 12:35

    I ønskes god arbejdslyst (?) – hva pokker skal man kalde det for – og jeg tror, I får en god tid ud af det også. Men forcer det ikke, som Donald er inde på.

  • Avatar
    Reply
    Ella
    27. januar 2007 at 12:31

    Det bliver en god proces for jer. Og helt rigtigt at det er der, Kenneth kan fordybe sig i elektronikken og lyden. God arbejdslyst.

  • Avatar
    Reply
    Hanne 2
    27. januar 2007 at 12:28

    Go for it!!!

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    27. januar 2007 at 12:05

    Nej, der er ikke noget alter-agtigt over at have billeder af ungerne hængende, men der kan nemt blive det, når det er de døde der er tale om. Det ønsker vi ikke hans billeder skal opfattes som hverken af andre eller os selv.

    Vi ønsker at alle mindes Alexander gennem billeder, som beskriver et liv fuld af gå-på-mod og livsglæde. Det var vist bare det, jeg mente.

    Jeg håber du forstår?

  • Avatar
    Reply
    Frederikke
    27. januar 2007 at 11:57

    Hmm? Der er vel ikke noget alter-agtigt over, at have billeder af sine børn hængende på væggen, heller ikke selv om det er ens døde børn?!
    Her hjemme har vi også billeder af Cirkeline, jeg har endda en sofapude, hvor hun er broderet på (selvfølgelig også en med Gustav!).
    Når vi nu ikke kan have hende fysisk hos som fx med Gustav – så må vi jo have det, der kommer tættest på.

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    27. januar 2007 at 11:47

    Vi føler os klar. Vi prøver at gøre det. Kan vi ikke, får det vente.

    Alexanders hjælpemidler kørte vi selv på hjælepmiddelcentralen, fordi de var det sidste han skulle huskes gennem, så det var et akut behov og det viste sig siden, at vi havde det rigtigt godt med den beslutning.

    Alexander brugte aldrig tegnsprog. Han syntes det var noget underligt noget, for han blev skam præsenteret for det. Hånden er en kontakthånd, som er på vej mod Oline, for at sige “Hey, jeg er her også”. Da hun ikke lyttede, landede den i hendes fint udstukne kager, som derefter landede på gulvet. Hun blev meget vred, hvilket er forståeligt nok ;-)

  • Avatar
    Reply
    Donald
    27. januar 2007 at 11:30

    Træk tiden lidt mere, det sker der ikke noget ved. Skriv noget privat om Alexander, sorter det og filtrer det fra, der tåler offentliggørelse, tegn, mal, snak med Ella en måned mere. “En Dreng i Gug”. Ikke en udgivelse, der skal have præmie og flotte salgstal, men en artikel eller bog, som fortæller om hvordan livet for en dreng med et handicap var. Det var da i øvrigt gevaldig hurtigt at de her hjælpemidler blev afhentet eller fjernet.

    Der sker ikke noget ved at værelset får lov at stå et par måneder mere og at I gradvist tager en kvadratmeter eller to i brug. Billederne kan godt komme op, selv om man ikke omkalfatrer det hele.

    Det er et sødt billede af Alexander, der rækker hånden ud. Er det tegnsprog eller er det bare en hånd der siger “lad være?”

  • Avatar
    Reply
    Lene
    27. januar 2007 at 11:16

    Det var dog en dejlig ide med musik i Alexanders værelse. Alle sanserne kommer helt sikkert i kog, når I skal rydde op og flytte rundt, men sådan skal det også være. Må I få en god dag.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)