10

Søndagsarbejde

Morgenes regnvejr har vækket mig før tid, men det gør ingenting, når der er ventende opgaver. Morgendagen byder på hverdag og derfor er der forberedelser til mandagens opgave denne morgen.

Forberedelser

Det er en streg i regningen, at ferien i virkeligheden ikke får lov til at være ferie, for forberedelse er nødvendig. Stoffet er kompliceret og sprogene finsk, islandsk, svensk, norsk og forhåbentlig en smule dansk.

Derfor sidder jeg søndag morgen, den sidste feriedag, og forbereder morgendagen, som egentlig slet ikke er hvad jeg har lyst til at forholde mig til. I dag er det stadig ferie, regnen falder stille og udsigten til arbejdende mænd i bunden af haven er foreløbig på stand-by, for der er vådt derude.

Den lokale vejrudsigt siger en blandet landhandel, men tørt i eftermiddag, så jeg håber de er friske i Vejgård og er de ikke, tvinger jeg dem alligevel herud, for der er bagt chokoladekage, aftenens menu er på plads og så har jeg forøvrigt glædet mig sådan til at se dem. Jeg vil synes, at deres besøg er en skøn afslutning på en ferie, som er forbi om et øjeblik. Pokkers også…

You Might Also Like

10 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    22. april 2007 at 10:11

    Tak for link, Hanne. Ja, jeg har kontakter i Sverige, som sikkert kunne lokkes til at købe og sende, så det var slet ikke nogen dum idé :-)

    Der er mange planer/projekter herhjemme. Væksthuset står desværre ikke lige for. Der er lige nogle andre og mere påtrængende ting inden, men jeg kan naturligvis slet ikke vente… ;-)

  • Avatar
    Reply
    Hanne 2
    22. april 2007 at 10:06

    Sådan en dejlig uge går ALT for hurtig!:-)
    Men hvad I har gang i (kommende væksthus) bliver vidunderligt.
    Dels for kommende eksperimenter, dels for os læsere med “bulletiner” og billeder. :-)

    For en (del) tid siden efterlyste du “et ell. andet, der kan “sløre” et vindue I har. (Problemet er måske løst?)

    Jeg er “løbet over” nogle links, du måske kan bruge .
    Måske har du en kontakt i Sverige, som vil købe for dig?
    http://www.strosseldesign.se
    http://www.russinet.se
    http://www.brume.co.uk
    :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    22. april 2007 at 10:01

    Mort, kaffen er uundværlig denne morgen – og dejlig er den også :-)

    Luna, måske når regnen ikke jer, men trænger I, krydser jeg fingre :-)

  • Avatar
    Reply
    Luna
    22. april 2007 at 09:39

    God søndag….nyd den.
    Det regner ikke endnu hernede ( Kolding og omegn), men det ser truende ud, så mon ikke…… Vi trænger vist osse til lidt regn, jorden er meget tør….

  • Avatar
    Reply
    Mort
    22. april 2007 at 09:26

    Uden kaffe – lever helten ikke.
    Dejlig dag til jer alle :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    22. april 2007 at 09:08

    Tak og i lige måde, Yrsa :-)

    Mort, det var vældig produktivt og følelsen bagefter er jo rar ;-)

    Jeg er færdig. Jeg drikker kaffe og hygger mig med stilheden :-)

  • Avatar
    Reply
    Mort
    22. april 2007 at 09:03

    Det er produktivt, udviklende og, ikke mindst, tidsmæssigt forbedrende hvad angår den kommende uge.
    Tak for de mange vidunderlige glimt ind i en inspirerende eksistens :-)

  • Avatar
    Reply
    Yrsa
    22. april 2007 at 09:03

    Jeg er sikker på at hjælperne er friske :-)
    God søndag selvom det kræver lidt arbejde (øv og så i ferien)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    22. april 2007 at 08:54

    Jeg klager ikke det mindste, Carina – piver kun en smule over, at skulle bruge søndagen på forberedelser til i morgen ;-)

  • Avatar
    Reply
    Catarina
    22. april 2007 at 08:43

    Ja, ferier er som regel en smule for korte, men hvad jeg har kunne læse her, har det været en forrygende én af slagsen. God søndag ;-)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)