En halv time endnu…

Weekendens sidste maskinfuld tøj er hængt op. Al vasketøj er lagt på plads og tilbage er kun en bunke strygetøj, som får lov til at vente til i morgen.

Kød og grøntsager er sat over, så der er fond til aftenens gryderet. Familien fra Vejgård skal have lammecurry og jeg ved faktisk ikke hvor godt det bekommer dem, men jeg har et stille håb om, at de elsker det, når de smager det. De ankommer om en halv time.

Låg på skidtet og så får det lov til at stå og simre til engang i eftermiddag, hvor Oskar får kødet, som er til overs. Han bliver svært glad.

Chokoladekagen er bagt. Den mangler kun et tykt lag velsmagende glasur, men også det er gjort klar, så der er ikke mange forberedelser tilbage.

Oline er vækket. Det gik stille for sig denne formiddag og Oskar gad ikke engang hjælpe, hvilket ellers er dagens højdepunkt for ham. Han elsker at tage turen over Olines mave, mens han gøer og bider lidt i diverse ekstremiteter. Denne morgen ville han hellere ud til madskålen for at proviantere, så måske han var kommet i underskud i går.

Om et øjeblik vil jeg finde min køkkenhjælper frem og røre en dej til nogle madbrød til aftenens menu. Ikke noget fancy, men bare neutrale brød, som kan bære lammecurryens fine smag. De skal have lov til at hæve langsomt, så de først bages lige inden de skal indtages.

En kop te til arbejdet vil gøre godt og så tror jeg altså, at St. Petersbourg falder i Ellas smag, men det må komme an på en prøve. Jeg har tænkt mig at forsøge, mens mændene hamrer og saver og vi så skal sidde indenfor, i varmen, og hygge os med håndarbejde og måske en enkelt film.

Jeg glæder mig allerede. Den familie er godt selskab.