Skumringsbobler

Det er godt at have drømme og sådan en bar Kenneth med hjem til mig for et stykke tid siden. Der er langt til drømmen endnu, men begyndelsen er i hus og nu skal jeg bare væbne mig med tålmodighed.

Valnøddetræet kan blive 30 meter højt. Der er lang vej endnu, men ikke desto mindre er første spadestik taget og så skal tiden bare gå.

Vi var nede bagest i haven for at se til sneglebestanden, som er tydelig i regnvejr. Der er mange snegle. Af enhver slags. For mange, men så går Kenneth i aktion og det er fint med mig. Jeg elsker den lille snegl med hus på ryggen, men når den sammen med andre af slægten æder sig gennem mine planter, kan jeg godt blive en anelse indebrændt. Måske det her hjælper. Jeg håber.

Bagefter kunne vi, med en solid portion stædighed, godt sidde ude under halvtaget og få en snak om vejr og vind. Det var så hyggeligt, så jeg fik gåsehud i maven. Kender du den fornemmelse? Den er dejlig. Den gider jeg godt mærke mange gange endnu, inden sommeren er forbi.

Efter en tid blev det lidt for koldt…

Vi efterlod de tændte lygter og trak indenfor, for at drikke en kop kaffe. Om lidt er den klar. Så kunne sofaen godt lokke…