8

Vitaminindsprøjtning

Noget at glæde sig til...

Der er noget at glæde sig til…

Det kunne være når virus slipper kroppen eller når internettet igen virker upåklageligt, for det er mildest talt ustabilt for øjeblikket, hvor vi kastes af og på i en uendelighed. Egentlig har jeg været ligeglad temmelig længe, for jeg har sovet formiddagen væk. Jeg trængte, så jeg gider ikke undskylde.

Nu er jeg frisk, tror jeg, men næsen løber igen og jeg skal ikke sige mig fri fra hosten, som stadig driller om natten uagtet jeg indtager både Dexofan (åh ja, men ikke mere end en enkelt) og hostesaft, men intet af det synes at kunne holde den hoste stangen, så jeg vågner stadig. Der sidder ikke noget på lungerne ud over en genstridig virus, som tilsyneladende tager sig god tid. Så er det vel sådan det er.

I dag er vejret endnu en gang vidunderligt og jeg vil tage en stor kop te med udenfor og nyde de sidste solstråler, inden skyerne efter sigende kommer snigende sidst på eftermiddagen. Mon ikke lidt D-vitaminer kunne gøre godt. Jeg tror det.

You Might Also Like

8 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. april 2008 at 18:36

    Jeg har nydt det på terrassen et par timer. Det var en gave. Ah… jeg er helt blød indeni :-)

  • Reply
    Marianne
    24. april 2008 at 16:32

    Jeg har nu aldrig hørt om en virus der gik på internet balancen, men det er tilsyneladende det der er sket hjemme hos jer. Måske de bærbare skulle ud på havebordet :-)

  • Reply
    et cetera
    24. april 2008 at 15:45

    D-vitaminerne kan ihvertfald ikke skade – jeg synes rent ud sagt du fortjener så meget varme og hygge som muligt … Der er endnu ikke meget der tyder på at vi bliver “overskyede” – men det kulle jo være ganske vist – så det er med at suge til sig af stråler og dejlig terasse, så længe det varer …

  • Reply
    Anne Dyrholm Stange
    24. april 2008 at 15:24

    Velkommen ud fra dynerne og ud i solen, lad os håbe, at den lige holder lidt endnu, så du kan få nogle stråler på kinderne.

    Det er et stygt bæst, den virus du har, og Amanda nok også har, hun har i dag været i skolen for første gang siden sidste tirsdag, hun er tynd og træt, hun har også brug for solen.

    Jeg hopper også ud til d-vitaminerne, hyggelig eftermiddag til dig…

  • Reply
    Jeannette Mariae
    24. april 2008 at 15:15

    Ja, der er meget at nyde “derude” ligenu. Rigtig god bedring herfra ;-)

  • Reply
    Bodil L.
    24. april 2008 at 15:07

    Du skal prøve Bio-Strath ( urtegær-dråber ) de styrker
    imunforsvaret siger min datter. Smukt foto. Er det en æbleblomst?
    Rigtig god bedring. Solens vitaminer må hjælpe dig til at blive rask.

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. april 2008 at 15:03

    Jeg håber sørme det samme, Karin. Nu har jeg i hvert fald tænkt mig at indtage solhjørnet iført en tyk trøje og en kop te :-)

  • Reply
    Karin
    24. april 2008 at 14:57

    Det er skønt når vitaminindtaget kan foregå sådan. Håber du får i rigelige mængder og snart får rystet den virus af dig.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)